Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Farvning - Farvestoffer fra Planteriget
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
502
FARVESTOFFER FRA PLANTERIGET.
anordning, hvori den forbødes paa det strengeste. Navnlig arbejdede
Vajd-dyrkerne ivrigt imod den, og de benyttede sig navnlig af den Omstændighed,
at Indigo, der blev opløst i koncentreret Svovlsyre og derefter ikke tilbørlig
neutraliseret af ukyndige Farvere, ødelagde mangt et Stykke smukt Tøj.
Saaledes forbød blandt andre Lande Sachsen Brugen af Indigo under
Dødsstraf (1650—1653). I Nürnberg maatte Farverne en Gang om Aaret ved en
højtidelig Ed forbinde sig til ikke at anvende »Djævleøje«, hvad Indigoen
blev kaldt der. I Frankrig fik Farverne først i Aaret 1737 Tilladelse til at
benytte hvilke Farvestoffer, de vilde. Nu bruger Europa aarligt for 160 til
200 Millioner Kroner Indigo til Farvning af Uld, Bomuld, Lærred og Silke,
sjeldnere til Malerfarver.
Siden Aaret 1783 dyrkes Indigo i Ostindien af Englænderne; i
Bengalen benyttes til denne Avl 800,000 Tønder Land. Man antog tidligere
almindeligt, at Indigoen var kommen til Amerika ved Spanierne; men Humboldt
har paavist, at den allerede tidligere havde hjemme der. De gamle Azteker
malede med denne Farve og havde givet Planten Navnet »Xiuhquilpitzahuac«.
Lopez de Gomora, en af Kolumbus’Ledsagere, beskrev det blaa Farvestof,
som man kort Tid derefter begyndte at anvende til det endnu i Mexiko
almindeligt brugte Blæk. Rimeligvis kom dog snart ostindiske Indigoplanter til
Amerika. I Aaret 1699 blev Indigodyrkningen indført i Karolina; Frø deraf
vare fra Ilindostan komne til Antillerne, hvis Guvernør Lukas sendte en
Prøve af disse til sin Datter i Karolina, som var en stor Blomsterelsker.
Efter flere mislykkede Forsøg lykkedes det hende at faa Planten til at blomstre
og sætte Frø. Guvernøren sendte hende nu en duelig Indigotilbereder. Paa
denne Maade fik Karolina sin første Indigo; alle vilde nu dyrke Indigo; efter
nogle Aars Forløb kunde man sende 235,000 Pund til England, og før
Udbrudet af Krigen i 1775 gik Udførslen op til 1,292,000 Pund. I Ægypten
blev Indigoavlen indført af Mehemed Ali omtrent Aar 1820, og den russiske
Regering har søgt at skaffe den et Hjemsted i Transkaukasien.
Indigoblaat findes ikke færdigdannet i Planten, men dannes først ved
Gjæring af Stoffet Indikan, som findes i Saften, eller ved Maceration, naar
der anvendes tørrede Planter; den første Methode er den almindeligste. Indigo
kommer i Handelen i Form af smaa Tærninger eller ogsaa som aflange, flade
Stykker og indpakket i Kasser eller Seroner (Poser af friske Dyrehuder).
Der findes mange forskjellige Sorter deraf. Foruden blaat indeholder
Indigoen ogsaa et rødt og et brunt Farvestof og kan endvidere forvandles til
et gult, Pikrinsyre. Dens Værdi beror dog udelukkende paa Mængden af det
blaa Farvestof; til at bestemme denne Mængde har man mange forskjellige
Prøver (Indigoprøver). Samme Farvestof indeholdes ogsaa i In di goboghveden
eller den kinesiske Indigo, Polygonum tinctorium, en enaarig Plante af
Poly-goneernes Familie. Den stammer fra Kina, hvor den fra Arilds Tid er
dyrket paa Grund af sit Farvestof; den blev i Aaret 1835 indført til Frankrig
og i 1838 til Tyskland. Der er gjort en Mængde Forsøg dermed, men den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
