Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Farvning - Galæble - Mineralske Farvestoffer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
GALÆBLE. MINERALSKE FARVESTOFFER.
505
Galæblernes værdifulde Bestanddel er Garvesyre eller Tannin, som kan
uddrages af dem ved Hjælp af Æther. Det forekommer i en Mængde af 40,
i gode Sorter indtil 77 Procent. De ikke gjennemborede Galæbler ere rigere
paa Tannin end de gjennemborede, hvoraf Insekterne ere fløjne ud. Mest
søgte ere de Galæbler, som komme fra Aleppo i Syrien. De ere graagrønne
eller sortagtige, uregelmæssigt runde eller aflange Kugler. Galæblet kommer
forøvrigt ogsaa fra Smyrna, Eufratlandene, det indre Asien og Ostindien.
Ogsaa i Sydeuropa samles der Galæbler af flere forskjellige Arter Eg, men
de have en ringere Handelsværdi end de østerlandske. Nær beslægtede med
Galæblerne ere de Knopper, som opstaa ved Stik af en Hveps, Cynips quercus
calycis, i de umodne Agern af Quercus pedunculata. De ere uregelmæssige og
takkede Udvæxter og indsamles mest i Ungarn, Dalmatien og Slavonien. Paa
Grund af deres Indhold af Garvesyre anvendes i Farverierne ogsaa Sumak,
Dividivi, Kateku og Kino, som vi have omtalt under Garvning.
Mineralske Farvestoffer. Som bekjendt gives der en stor Mængde
Farvestoffer, som faas af Mineralriget; men de anvendes fortrinsvis til Maling,
sjeldnere til Farvning. Det er nemlig kun et Minimum af de mineralske
Farver, der fæste sig umiddelbart paa Traadene; i Almindelighed udkræves
der et tredie Stof for at frembringe denne Forbindelse, selv om det blot er
en mekanisk og frembragt paa den Maade, at Farvestoffet først dannes i selve
Tøjet. Saaledes udfældes f. Ex. et meget anvendt mineralsk Farvestof,
Kromgult, paa Tøjet ved at udbløde det i en Opløsning af eddikesurt Blyilte og
derpaa dyppe det i en anden Opløsning af kromsurt Kali. Der dannes herved
kromsurt Blyilte, den gule Farve, der holdbart fæster sig til Traadene. Paa
samme Maade dannes Berlinerblaat i Traadene ved først at dyppe Tøjet i
en Opløsning af Blodludsalt og derpaa i en anden ^f Jernsalt. For saa vidt
ere ganske vist de Mineralfarver, som anvendes ved Farvning og til Tøjtryk,
kemiske Farver; men under denne Benævnelse forstaar man dog egentlig en
Mængde nye farvende Forbindelser, som vi snart skulle lære nærmere at kjende.
De fra Mineralriget hentede Stoffer, som anvendes til Farvning, ere
dog ikke alene egentlige Farvestoffer, men navnlig saadanne Stoffer, der
hjælpe til at befæste hine og indgaa visse ejendommelige Forbindelser med
dem, hvorved Farverne komme til at sidde fast paa Tøjet. En stor Mængde
i og for sig farveløse Legemer blive saaledes i en vis Betydning Farvestoffer,
og først blandt saadanne skal nævnes Bejtserne, om hvilke vi strax nærmere
skulle tale. Men der gives desuden en Mængde mineralske Legemer, som
anvendes ved Farvning eller Tøjtrykning enten alene eller i Forbindelse med
andre. Vi nævne her blot Alun og eddikesur Lerjord, Arseniksyre og
Arseniksyrling (som nu bliver mindre anvendt paa Grund af dens Farlighed),
Blysukker og salpetersurt Blyilte, gult og rødt Blodludsalt, Kromsyre og kromsurt
Kali, svovlsurt Jernforilte (Jernvitriol), salpetersurt Jerntveilte, Jernklorur,
Kobbervitriol, Spanskgrønt, kromsurt Kobberilte og dets Forbindelser med
Ammoniak, Mangansalte (Brunsten), sur vinsur Kali (Vinsten), Tinklorur, et
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
