Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Farvning - Mineralske Farvestoffer - Kemiske Farvestoffer - Tjærefarverne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
£06
KEMISKE FARVESTOFFER. TJÆREFARVERNE.
af de vigtigste Bejtsningsmidler, Tinklorid, eddikesurt og oxalsurt Tin, tinsur
Natron o. s. v. Desuden findes der endnu en Mængde Salte og Syrer, Alkalier
og Ilter, som benyttes i forskjellige Øjemed, og som vi nærmere ville faa
Lejlighed til at betragte ved Behandlingen af Farvemethoderne.
Kemiske Farvestoffer. Vi skulle nu beskjæftige os med de saakaldte
kemiske Farvestoffer. De fremstilles næsten alle af Stoffer, som forhen
næppe kunde anvendes, eller som ialtfald snarere syntes at besidde alle andre
Egenskaber end den at give de skjønneste Farvestoffer. Deres Fremstilling
er ogsaa en Triumf for Kemien, hvormed næppe nogen anden kan
sammenlignes. Tjære og Tjæreprodukter, Guano — hvem skulde vel have troet, at
saadanne Sager skulde komme til at spille en Rolle i de eleganteste
Dametoiletter? Og dog have de Farver, som tilberedes heraf, i Løbet af nogle faa
Aar næsten skaffet sig Monopol derpaa. De kunne erstatte næsten alle de
hidtil brugte Farvestoffer saa vel af Plante- som af Dyreriget, maaske alene
med Undtagelse af Indigoen. Som vi allerede have antydet, fremstilles den
ene Gruppe af de kemiske Farvestoffer af Stenkulstjære, som er frembragt
ved tør Destillation af Stenkul, og navnlig af fem af dets mange Bestanddele,
nemlig Anilin, Naftalin, Antracen, Benzol og Karbolsyre, hvortil kommer
Pikrinsyren, der faas af sidstnævnte. Til den anden hører kun Murexid, der
kan tilberedes af Guano og Slangeexkrementer, men som nu ikke bruges mere,
og til den tredie saadanne, der faas ved Sønderdeling af Alkaloiderne Kinin,
Cinchonin m. fl., Kinolingrønt, Kinolinblaat o. s. v., Farver, som dog nu kun
bruges sjeldent.
Opdagelsen af de kemiske Farvestoffer har foranlediget en fuldstændig
Omvæltning i Farvekunsten og Farvetilberedningen, og ved fortsatte
Undersøgelser vil det uden Tvivl lykkes at paavise en Overensstemmelse mellem
mange af disse Kunstprodukter og de i Naturen tærdigdannede Plantefarver
af Plante- og Dyreriget.
Tjærefarrerne ere en endnu ikke synderlig gammel Opfindelse. I Aaret
1837 offentliggjorde Kemikeren F. Runge i Oranienburg i Preussen Resultatet
af sine Undersøgelser angaaende Stenkulstjæren, hvori han havde fundet en
flygtig organisk Base, som han kaldte Kyanol, og Aar 1840 fik Fritzsche af
samme Raastof en alkalisk Olie. Kemikeren A. W. Hofmann i London
paaviste nu xAar 1843, at saa vel disse Stoffer som det afUnverdorben Aar
1826 af Indigo fremstillede Krystallin og Zinins Benzidam stemmede
fuldkomment overens med hverandre, efterat Erdmann i Lejpzig allerede Aar 1840
havde fundet Krystallinets Identitet med Anilinet. Saaledes blev nemlig det
nye Stof kaldt paa Grund af dets Fremstilling af Indigofarvestoffet. Dets
Betydning som Farvestof blev ganske vist først erkjendt af
Videnskabs-mændene; men tilsidst vandt det dog ogsaa blandt Haandværkets Mænd en
saadan Anerkjendelse, at der hurtigt opstod en særlig Industrigren med den
Opgave at forarbejde Stenkulstjæren. De Farver, man kan fremstille af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
