- Project Runeberg -  Opfindelsernes Bog (1. Udgave) / 6. Det daglige Livs Kemi og Raastoffernes mekaniske Bearbejdelse /
510

(1877-1883) [MARC] Author: Friedrich Georg Wieck, André Lütken, George Lütken
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Farvning - Anilinfarver

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

510

ANILINFARVER.

I Tyskland, England og Schweits fik Tilvirkningen af Fuksin snart et
betydeligt Omfang, da det udgjør Raastoffet til alle de andre Anilinfarver,
hvis Antal i kort Tid blev betydeligt forøget.

Girard og de Laire havde saaledes af Fuksin faaet Kejserviolet,
Violet imperial, ved at lade kromsurt Kali indvirke paa en Blanding af
Anilinolie og saltsurt Anilin. Hermed var dog den lange Række af
Farvestoffer, som kunne fremstilles af Rosanilinet, ikke afsluttet. Hofmann udfandt
en Maade, hvorpaa Brintatomerne i Rosanilinet bleve erstattede med
Karbolsyrens Radikal og Alkoholradikalerne Æthyl og Methyl og fik saaledes en
violet Farve, som i Skjønhed overgik alle de tidligere. Den er kjendt under
Navnet Hofmanns Violet, Dahlia, Æthylrosalin, Primula m. fl.
Tilberedningen sker i store Kobberkjedler med dobbelt Bund, indrettede til Opvarming
med Damp (Fig. 153). I disse Kjedler ophedes i flere Timer en Blanding af
Rosanilin, Alkohol, Anilin eller Æthyl- eller Methyljoid og kaustisk Kali.
De overdestillerede Gasarter fortættes i et Forlag; men i Kjedlen danner sig
alt efter Blandingens Beskaffenhed, Fenylrosanilin, Methylrosanilin eller
Æthyl-rosanilin o: et Rosanilin, i hvilket 1 til 3 Atomer Brint er bleven erstattet
med 1 til 3 Atomer Fenyl, Methyl eller Æthyl. Deres Salte danne de nævnte
pragtfulde Farvestoffer. De blandt disse Farvestoffer, som indeholde 3 Atomer
Brint erstattede med tre Atomer Fenyl, Methyl eller Æthyl, ere smukt blaa.

Egentligt Anilinblaat, i Handelen bekjendt som Azulin, bleu de
Paris, bleu de Lyon eller bleu de nuit, fremstilles ogsaa paa mange
forskjellige Maader. Rosanilinet eller Fuksinet er dog altid Raastoffet hertil.
Opfinderne, Girard og de Laire, fandt det (1861), da de en længere Tid
opvarmede en Blanding af Fuksin og Anilinolie og derpaa behandlede den med
Saltsyre; men ogsaa Aldehyd, raa Træspiritus, Jod- eller Brommethyl, alkalisk
Gummilakopløsning og endnu andre Stoffer frembringe samme Forvandling af
Rosanilinet.

Ved Hjælp af Aldehyd kan man ogsaa fremstille Anilingrønt, naar
man forsigtigt opvarmer en med Svovlsyre blandet Opløsning af svovlsurt
Rosanilin og derefter blander Vædsken med undersvovlsyrlet Natron, eller
hvis man i længere Tid opvarmer eddikesurt Rosanilin med Træspiritus og
Jodmethyl i en Papins Gryde. Det Produkt, som fremstilles paa den første
Maade, kaldes Aldehydgrønt, paa den anden Jodgrønt. Anilingrønt,
som først blev fremstillet af Cherpin i Aaret 1863, overgaar alle andre
Farver ikke blot i Skjønhed, men udmærker sig ogsaa ved, at det synes langt
klarere ved kunstigt Lys end ved Dagslys. Det danner i Farveskalaen
Overgangen til Anilingult eller Aurin, som faas ved Fremstillingen af Fuksin
af Anilinolien, og som kan skilles ud af den derved dannede harpixagtige
Udfældning. Nicholson fandt første Gang denne Farve (1863); den
anvendes navnlig ved Uld- og Silkefarvning. I kemisk Henseende udmærker
den sig ved, at den indeholder en ejendommelig Base, Krysanilin, der
forekommer i samme bunden enten til Salt- eller Salpetersyre og altsaa ikke
maa forvexles med Pikrinsyre, der undertiden ogsaa faar Navnet Anilingult.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Oct 1 23:44:57 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/opfind1/6/0518.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free