- Project Runeberg -  Opfindelsernes Bog (1. Udgave) / 6. Det daglige Livs Kemi og Raastoffernes mekaniske Bearbejdelse /
511

(1877-1883) [MARC] Author: Friedrich Georg Wieck, André Lütken, George Lütken
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Farvning - Anilinfarver - Karbolsyrefarver

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

ANILINFARVER. KARBOLSYREF ARVER.

511

En brun Farve, Anilinbrunt, der en Tid under Navnet Havannabrunt
var i højeste Mode, blev opdaget i Aaret 1861 af de Laire, da han
opvarmede en Blanding af Anilinviolet eller Anilinblaat med saltsurt Anilin. Fuksin
med saltsurt Anilin giver det bekjendte Bismarcksbrunt. Man har ogsaa
Anilinsort, som faas, naar man lader klorsur Kali indvirke paa saltsurt Anilin;
der gives dog ogsaa andre Maader, paa hvilke det kan fremstilles. Det
saakaldte Indigosort er et uopløseligt Anilinsort, som derfor benyttes navnlig
i Trykkerierne.

Ved Siden af disse Farver, der fremstilles af Anilin eller rettere talt
af en Blanding af Anilin og Toluidin, gives der endvidere en hel Række
saadanne, der have deres Oprindelse fra Karbolsyren.

Karbolsyrefarver. Karbolsyre, der er ens betydende med Fenol,
Fenyl-alkohol, Stenkulskreosot, findes i de tunge Tjæreolier, naar deres Kogepunkt
ligger ved 183° C. Men Maaden, hvorpaa den fremstilles, behøve vi ikke
her at omtale. Det er nok at vide, at den i ren Tilstand krystalliserer i
lange farveløse Naale, som smelte ved 37,5° C. og have en ejendommelig
røgagtig Lugt og en skarp, brændende Smag. I Vand paa 20° C. opløses den,
men den optager kun 5 Procent. Efter sin kemiske Natur hører den ikke til
Kulbrinterne, da den foruden Kul og Brint ogsaa indeholder Ilt; dens
Sammensætning udtrykkes ved Formlen C12 06 O2.

Ved Behandling med Salpetersyre i Varme gaar Karbolsyren over til
Pikrinsyre, det bekjendte gule Stof, som navnlig benyttes til Silkefarvning.
Pikrinsyre har en overordentlig bitter Smag, hvorfor den ogsaa .skal være
bleven benyttet til Forfalskning af 01. Da denne Syre er meget giftig, vil
en saadan Anvendelse være mere end et Bedrageri. Den har en særdeles
betydelig Farvekraft; med et Kvint Pikrinsyre farves 10 Pund Raasilke
straa-gult. Det i Handelen forekommende Pikringult er ikke ren Pikrinsyre,
men indeholder desuden adskillige pikrinsure Salte og kræver, da det er et
let exploderende Stof, megen Forsigtighed ved Behandlingen. Ved Indvirkning
af Cyankalium fremstilles af Pikrinsyren Isopurpursyre, som danner smukt
farvede, røde Salte, hvoraf et, isopurpursur Ammoniak, under Navn af Gren at
soluble bruges i Uld- og Silkefarveriet. Naar Karbolsyre opvarmes i en
Retort med Svovl- og Oxalsyre, sønderdeles den og danner derved et Stof,
som rimeligvis er det samme som den af Runge i Aaret 1834 opdagede
Rosolsyre, og som ligeledes anvendes til Farvning. Produktet, der paa
den omtalte Maade er dannet af Karbolsyren, befris for Syrer ved
Udvadsk-ning med Vand og opvarmes sammen med Ammoniak i en Papins Gryde til
150° C., da det gaar over til et smukt Farvestof, Korallin, som bar faaet
sit Navn af, at dets Farvetone staar meget nær den røde Korals. Pers oz,
som først fremstillede det, kaldte det Pæon in paa Grund af dets Lighed
med Pæonens røde Farve. Farven er dog meget uholdbar og ligner i denne,
som i sine andre Egenskaber, om Safflor. Derimod giver det Farvestof, som
forekommer i Handelen under Navn af Fenylbrunt eller Fenicienne, og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Oct 1 23:44:57 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/opfind1/6/0519.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free