Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Farvning - Den praktiske Fremgangsmaade ved Farvningen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
524
DEN PRAKTISKE FREMGANGSMAADE VED FARVNINGEN.
Farven er ganske den samme som den foregaaende, kun gjort lidt mørkere
med Jernvitriol.
Ogsaa Grønfarvning sker mest ved Blandinger navnlig af blaat og
gult. Saaledes fremstilles sachsisk grønt paa Uld i et Gultræbad med
Tilsætning af sachsisk blaat efter forudgaaet Bejtsning med Alun og Vinsten.
Saadant grønt er dog uægte og taaler ikke Vadsk. Paa Silke faas et ægte
varigt grønt, naar Silken først farves kaliblaa og derpaa udfarves med Gultræ.
Kinagrønt anvendes i Alunopløsning. Paa Bomuld og Lærred anbringes en
varig, grøn Farve ved Udfarvning i kold Kype, Bejtsning, Udluftning
og Vaubad.
Den Oversigt over Farvekunstens Teknik, som vi nu have givet, vil
vel være tilstrækkelig til at give Læsere udenfor Faget en Forestilling om
denne Haandtering og dens Fremgangsmaade. Vi ere dog langt fra at mene,
at vi have givet andet end et ganske overfladisk Overblik, og maa derhos
tilstaa, at vi her slet ikke have taget Tjærefarvernes store Omraade i
Betragtning, som snart vil komme til, ialtfald tildels, at fortrænge de andre.
Det er dog med velberaad Hu, at vi ikke have indladt os paa en Beskrivelse
af deres praktiske Anvendelse; thi de nye Farver kunne ikke bringes under
de samme almindelige Synspunkter som de tidligere brugte, for hvilke
Farvekunsten har opstillet et af Videnskaben anerkjendt Skema. Tjærefarverne ere
ganske vist for Størstedelen substantive Farver, o: saadanne, som umiddelbart
forbinde sig med Væven; men de, trods dette, ofte meget indviklede
Behandlinger af Farvegodset ere dog endnu meget ufuldstændigt kjendte med Hensyn
til Farvernes Virkningsmaade. Vi vilde for hvert enkelt af de talrige
Tilfælde have været nødte til at angive en særlig Fremgangsmaade, og det vilde
have til Følge, at vor Fremstilling derved havde faaet Karakteren af en
Receptbog. Vi have endnu kun at ytre nogle Ord om Farvekunstens Theori
eller den Maade, paa hvilken Farvestofferne træde i Forbindelse med Vævets
Traade. Mange Forskere nære nemlig den Anskuelse, at der blot sker en
Aflejring af Farvestoffet paa Traadene eller en Omhylning af samme, at der
altsaa kun finder en mekanisk Forbindelse Sted, medens andre atter antage
en kemisk Forbindelse, eller at Traaden bliver gjennemtrængt af Farvestoffet
som Følge af et kemisk Slægtskab. Rimeligvis finde begge Dele Sted alt
efter Traadens og Farvestoffets Beskaffenhed. Meningsstriden herom er endnu
langtfra udkæmpet; for Tiden gjør man bedst i at holde sig til følgende
Slutninger, der ere fremkomne efter Forsøg af Bolley: 1) Med Hensyn til
det Sted paa Traaden, hvor Farvestoffet aflejrer sig: Farvestoffets
Indtrængen i Traadene er ingenlunde almindelig; en ydre Aflejring af Farvestoffet
er ingen Undtagelse; en blot overfladisk Aflejring betinger ikke Traadens
Farvning; Silke og Uld synes i alle Tilfælde, hvor der ikke blot farves med
en Vædske, hvori Farvestofferne mekanisk ere fordelte, altid at blive
gjennemtrængt af Farven i hele deres Masse; Silke og Uld, navnlig den første,
ere i mange Tilfælde ikke farvede i det indre af Traadtrevlerne; tvertimod
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
