Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Farvning - Den praktiske Fremgangsmaade ved Farvningen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DEN PRAKTISKE FREMGANGSMAADE VED FARVNINGEN.
523
anbringes paa Garn eller Tøj, er derfor aldrig virkelig sort, men kun en saa
nær dertil grænsende Farve som muligt. Den fremstilles ved Blanding af
forskjellige uigjennemsigtige Farver eller ved kemiske Forbindelser; ofte kræves
begge Dele. Der gives i Farveriet en Mængde forskjellige Slags sort. Paa
Klæde er Sedansort det smukkeste og fineste hidtil bekjendte Farve; Klædet
grundes i Indigokypen og bringes derefter adskillige Gange i et Bad af Sumak,
Blaatræ og Jernvitriol. Blaatræ i Stedet for Indigo giver uægte sort. Andre
sorte Klædefarver ere Viennesort (fra Vienne i Frankrig), Genëvesort,
Tourssort, Seerosensort og Neusort. Til Fremstilling af alle disse
forskjellige Nuancer af den sorte Farve anvendes Blaatræ sammen med
Jernvitriol, Vinsten, Sumak o. s. v. Ogsaa Silke farves med Blaatræ og
Jern-bejtse eller tvekromsurt Kali (Blaatræsort, Kromsort), med garvesyreholdige
Stoffer og Jernbejtse (den bedste, men ogsaa den dyreste Farve) og med
sorte Svovlmetaller, i Almindelighed sort Svovlkviksølv (Metalsort). Uden
Tvivl ville dog alle disse Farvestoffer blive fortrængte af det først i den
seneste Tid fremkomne Anilin sort. Bomuld farves ogsaa sort lige som
Silke. Blaasort faas med træsur Jernbejtse og Blaatræ, kulsort ved Gallering
(Neddypning i Galæbledekokt og Udfarvning i et Bad af Jernbejtse). Paa
samme Maade bærer man sig ad med Hør og Hamp. Da, som bekjendt,
Sysilke og Traad kjøbes efter Vægt, forfalske ikke sjeldent bedrageriske
Fabrikanter de farvede Sorter med Blyforbindelser, hvorved de ogsaa blive
meget giftige. Man har fundet indtil 17 Procent Bly i sort Sysilke.
Saadanne Bedragerier fortjene at brændemærkes og straffes strengt.
Om Graafarvning gjælder det samme som om Sortfarvning; kun en
nærstaaende men ingen virkelig graa Farve kan fremstilles derved. De graa
Farvenuancer faas paa samme Maade som de sorte, kun med den Forskjel,
at Varen farves mindre dybt. Blaagraat, Staalgraat, Murgraat og Skifergraat
faa en blaa Grundfarve; Perlegraat fremstilles med Sumak og Jernvitriol,
Gulgraat (Amerikagraat) med Gultræ og derpaa følgende Galæblebad o. s. v.
Silke farves graa med Berberisrod, Indigokomposition, Kochenille og Alun,
med Garvesyre og Jernforilte, med Bablah og Jernbejtse; Bomuld og Lærred
med samme Stoffer. Ogsaa her vil vistnok Anilingraat fortrænge de andre
Farveblandinger.
Brunfarvning sker enten ad kemisk Vej med kemisk brunt eller med
Sammensætninger, med Blandingsbrunt. Det første eller Gallusbrunt
fremstilles ved Garvestoffer, saasom paa Uld ved Egebark, Pile-, Elle- og
Val-nøddebark samt grønne Nøddeskaller, paa Silke ved Galæble, Bablah og
Kateku; det sidste anvendes ogsaa til Bomuld. Udfarvningen sker dels med,
dels uden Alun- og Kobbervitriolbejtser. Mest yndede ere Katekubrunt,
Bablahbrunt, Mordoré, Bronce, Karmeliterbrunt o. s. v. Ved Hjælp af
man-ganoversurt Kali fremstilles mørkebrunt paa Bomuld. Kastaniebrunt faas efter
Grunding med Orlean og Alunbejtse ved Bad af Brasilie og Blaatræ.
Wiener-haarbrunt, til Farvning af falskt Haar af Silke, fortjener her at nævnes;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
