Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tøjtrykning - Tøjtrykningens Historie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
TØJTRYKNINGENS HISTORIE.
529
at tage Sæde i Nærheden af Stenkullet. Ligesom det er Tilfældet med saa
mange andre Industrigene i England, opstod der ogsaa indenfor Tøjtrykkeriets
Omraade denne ejendommelige Centralisation, som samler de fleste Fabriker
af en bestemt Industrigren i en særlig Egn. Omkring det af Clayton i
Aaret 1764 anlagte Kattuntrykkeri i Lancashire opstod der lidt efter lidt utallige
andre, og det var navnlig disse, som bestemte den umaadelige Betydning,
som Bomulden har for England.
Mekanikens utrolige Udvikling, som gjorde det muligt i Stedet for
Haandarbejde at anvende Maskiner, der sparede Arbejde og Tid, bidrog i
højeste Grad til Tøjtrykkeriets Opblomstring. Endnu i sidste Fjerdedel af
forrige Aarhundrede trykkede man kun ved Haandkraft, først med Træforme,
i hvilke Mønstret var udskaaret, og senere med Metaller, hvor Mønstret eller
i alt Fald de finere Dele deraf var anbragt med Messingblik og Traade. Et
mægtigt Fremskridt mente man at have gjort, da Schüle i dets Sted
anvendte graverede Kobberplader og foretog Aftrykket med en Presse. Disse
Presser efterfulgtes endelig af de Trykkemaskiner, som, indrettede paa mange
forskjellige Maader, byggedes af Fuchs i Wien (1821) samt endnu
fuld-komnere af Palmer i England (1823), Perrot i Rouen (1833),
Leiten-berger i Bøhmen (1836) og Miller i Manchester (1839). Alle disse
Trykkemaskiner vare dog indrettede til Pladetryk, som anvender ophøjede
Mønstre; Idealet laa dog i den modsatte Retning og opnaaedes ved Valser
med graverede Mønstre. Allerede i Aaret 1770 havde to Englændere, Charles
Taylor og Thomas Walker i Manchester, faaet Patent paa en
Valsetrykkemaskine, og femten Aar derefter opfandt Skotlænderen Bell en anden, som
blev sat op i Morsey ved Preston i Lancashire. Hvor vidt disse vare af
samme Art som den af Elsasseren Oberkampf (1780) byggede
Valsetrykkemaskine, kunne vi ikke undersøge og derfor heller ikke afgjøre, hvilken Nation
Æren for denne Opfindelse med Rette tilkommer.
Den store Fortjeneste at have indført Valsetrykkemaskinen paa
Fastlandet og udbredt dens almindelige Anvendelse tilkommer under alle
Omstændigheder Oberkampf. Denne berømte Industridrivende, der blev født
1738 i Wissenburg i Franken, indrettede et Kattuntrykkeri i Jouy ved
Ver-sailles, som havde en betydelig Indflydelse paa den franske Industris
Udvikling. Oberkampf døde i Aaret 1815. Maskinen arbejder ikke blot hurtigere
men ogsaa bedre end Trykning ved Haandkraft; en Arbejder udretter med
samme lige saa meget som 100 Arbejdere med lige saa mange Hjælpere
tidligere kunde udrette, og man har allerede bragt det dertil, at man i Løbet
af en Time kan trykke et Stykke Tøj af henved 3000 Alens Længde med
fire Farver. Ved Siden af disse Opfindelser fortjene ogsaa andre at nævnes.
Saaledes blev der i Aaret 1805 første Gang udført Forbindelser mellem
Reliefvalser af Træ og Kobbervalser, hvori Mønstret var graveret, af James
Bur ton paa Robert Peels Fabrik i Church, ligesom ogsaa en
Reliefvalse-trykkemaskine uden graverede Valser, der blev kaldet PI om bin e, allerede
Aar 1800 var bleven konstrueret af E bin ger i St. Denis ved Paris.
Opfindelsernes Bog. VI. 34
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
