- Project Runeberg -  Opfindelsernes Bog (1. Udgave) / 6. Det daglige Livs Kemi og Raastoffernes mekaniske Bearbejdelse /
530

(1877-1883) [MARC] Author: Friedrich Georg Wieck, André Lütken, George Lütken
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tøjtrykning - Tøjtrykningens Historie - Fremgangsmaaderne ved Tøjtrykning

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

530

TØJTRYKNINGENS HISTORIE. FREMGANGSMAADERNE VED TØJTRYKNINGEN.

Selve Trykkemethodens Fuldkommengjørelse gik Haand i Haand med
Maskinens, kraftigt understøttet af Kemien, og udmærkede Videnskabsmænd
vendte sig til denne Gren af Teknologien for at give den en sikker
videnskabelig Grund, uden hvilken den ikke havde kunnet udvikle sig og
vedligeholde sin Livskraft. Med Taknemlighed bør nævnes de franske Navne:
Berthollet, Dufay, Hellot, Macquer, d’Apligny, Bovet, Persoz, de tyske:
Schöppler, Hartmann, Dingler, Bergmann, Köchlin, Hermbstädt, von Kurrer,
Schlumberger, Dollfus, Mieg, Zeller, Bolley, Kopp, Daniel, de engelske:
Bancroft, Thomson, Grum, Robert Peel. Den sidst nævnte, Fader til den
berømte Statsmand og selv Søn af en Landmand i det vestlige England, havde
ved Flid og Intelligens svunget sig op paa det højeste Trin af Industriens
Stige. I sin oven nævnte Fabrik sysselsatte han midlertidig 1800 Arbejdere;
han var en Mand med en Jernvillie og en ubøjelig Kraft, og var for
Kattun-trykkeriet det samme, som Arkwright var for Spinderierne. I Aaret 1750
blev der i Storbritannien aarlig trykket 50,000 Stykker Bomuldstøj; i 1796
steg Tilvirkningen allerede til en Million, i 1830 til over 81/a Millioner og
udgjør nu omtrent 25 Millioner Stykker eller 1600—1700 Millioner Alen, en
Udvikling, hvortil der ikke kan opvises Magen i nogen Industrigren, med
Undtagelse af Væveriindustrien. Tøjtrykningen staar omtrent paa samme
Højde i den gamle Verdens tre Industrilande, om end England, hvad
Størrelsen af Produktionen angaar, staar langt over de andre Lande. Medens
England udmærker sig ved holdbare og smukke Farver, et jevnt Tryk og en
omhyggelig Tilberedning af Varen, staar Frankrig paa første Plads med Hensyn
til smagfulde Mønstre, brillante Farver og rig Udsmykning; Tyskland præsterer
et billigt Fabrikat, gode Efterligninger af Mønstre og en fortrinlig Behandling
af Farverne.

Fremgangsmaaderne ved Tøjtrykningen ere følgende: 1) Haandtryk med
firkantede, udskaarne Trykkeforme af Træ eller Metalafstøbninger af saadanne
(Klicheer), paa hvilke Mønstret er ophøjet; 2) Perrotintryk ved Hjælp af
Maskine og større Træforme, ogsaa med ophøjet Mønster, som optage hele
Tøjets Bredde; 3) Pladetryk paa Maskinen ved Hjælp af flade, graverede
Kobberplader, hvad der dog nu ikke bruges mere nogetsteds; 4) Valsetryk
paa Rouleautrykkemaskine med Kobbervalser, hvori Mønstret er graveret
ligesom i Kobberpladerne; 5) Hautrelief-Valsetryk paa Maskine med ophøjet
(i Relief) graverede Valser.

Til Kattuntrykning eller over Hovedet Trykning af de forskjellige
Slags Bomuldstøj kræver Tøjet en forberedende Behandling. Det bliver da
føret svedet mellem Svidevalser eller over glødende Cylindre, bvorpaa det
bleges og tørres; naar dette er sket, passerer det Kalanderen, en
Valsemaskine med to Papir- og en Kobbervalse, som giver Tøjet en glat og jævn
Overflade. Først derpaa følger Trykningen; hvis denne sker med
Valsemaskiner, fæstes Tøjstykkerne til hverandre, saa at de rullede op om en
Valse, kunne bevæge sig frem uden Ophold.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Oct 1 23:44:57 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/opfind1/6/0538.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free