- Project Runeberg -  Opfindelsernes Bog (1. Udgave) / 6. Det daglige Livs Kemi og Raastoffernes mekaniske Bearbejdelse /
537

(1877-1883) [MARC] Author: Friedrich Georg Wieck, André Lütken, George Lütken
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tøjtrykning - Trykfarverne - Trykning

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

TRYKNINGEN.

537

Lim og endelig i visse Tilfælde Sukkerkalk, Klorzink og salpetersurt Zinkilte.
Blandt disse Stoffer anvendes mest Gummisorterne og Stivelsen; i senere
Tid ogsaa Glycerin.

Trykningen. Efter af Farven paa denne Maade er bleven rigtigt
tilberedt, følger nu selve Kattuntrykningen efter følgende forskjellige Methoder:
1) Kjedelfarvetryk, 2) Klodstryk, 3) Reservagetryk, 4) Ætsningstryk, 5)
Fajancetryk, 6) Enlevagetryk, 7) Dampfarvetryk, 8) Applikationstryk og
9) Anilinfarvetryk. Hertil kommer endvidere de forskjellige Arter Tryk paa
Uld og Silke; Lærredstrykningen falder i det hele temmelig sammen med
Bomuldstrykningen. Det maa dog paaForhaand bemærkes, at ikke alle disse
Trykkemethoder bestaa i Paatrykning af en virkelig Farve; saaledes
paatrykkes der f. Ex. ved nogle blot Bejtsen, hvorved Tøjet ved den paafølgende
Udfarvning sættes i Stand til paa de trykkede Steder at modtage Badets
Farvestof, medens ved andre netop de Steder dækkes med et beskyttende
Middel, som skulde holdes fri for Farven i Kjedlen o. s. v.

Ved Kjedelfarvetryk udfarves de med Bejtse omhyggeligt trykkede
hvide Tøjer i Farvekjedlen, efterat Bejtsen er heftet godt og tørret. Herved
farves de bejtsede Steder holdbart men Tøjets Bund derimod saa svagt, at
Farven atter let kan borttages ved Udvadskning med Sæbe eller en let
Blegning. Ved Kraptryk falder Arbejdet i følgende Dele. Først paatrykkes
Bejtsen i Valsetrykkemaskinen med en særskilt Valse for hver Farve.
Derpaa tørres og luftes Tøjet o: det ophænges i opvarmede Rum, og kommer
derefter i Kogjødningsbadet, der her tjener i samme Øjemed som ved
Farvningen. Derefter sker Udfarvningen i et Krapbad, som ved Trykning af
simple Mønstre kun behøver at gives en Gang; derimod flere Gange ved
indviklede Mønstre. Naar dette er sket, renses og forskjønnes de farvede Tøjer
i et Sæbebad, og de egentlige Farver komme først da frem i deres fulde
Klarhed og Renhed. }Til den sidstnævnte Behandling kan ogsaa anvendes
Klidbad.

Krap og Indigo ere endnu ikke fordrevne fra deres høje Rang i
Farvernes Rige af Tjærefarverne; navnlig indtager den første en privilegeret
Stilling saavel paa Grund af dens Farvenuancers Skjønhed som deres
Holdbarhed. Paa Grund af denne dens vidtstrakte Anvendelse har Teknologien
altid betragtet det som en Hovedopgave at søge at fremstille
Farvepræpara-terne af Krap i stedse større Fuldkommenhed og Renhed. Garancinet var
den første Frugt af denne Bestræbelse; Krapextraktet, som indeholder
Farvestoffet i endnu renere Skikkelse, den anden. Men disse Præparater egnede
sig dog endnu kun til Farvning, og Anvendelsen afKrapfarver til Tryk
frembød endnu de største Vanskeligheder. Ogsaa disse ere dog bievne overvundne
i de senere Aar, idet den Maade, hvorpaa Bejtsen anbragtes paa Tøjet, og
hvorpaa et i Ammoniak, Soda eller Sæbe opløst Krapextrakt blev paatrykket
og endelig uddampet, er bleven forbedret samtidigt med, at man har lært at
tilberede de hertil nødvendige Farvestoffer mere fuldkomment. Fremdeles er

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Oct 1 23:44:57 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/opfind1/6/0545.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free