Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tøjtrykning - Trykning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
538
TRYKNINGEN.
det lykhedes saavel i det berømte Leitenbergske Kattuntrykkeri i Kosmanos
i Bøhmen som i Scheurers Fabrik i Thann i Elsas’s umiddelbart at trykke
Alizarin paa ubejtset Tøj.
Ved Klodstrykning lader man ved Klodsning hele Vævet blive
gjennemtrængt af Bejtser, for derefter enten at paatrykke forskjellige Farver
paa visse Steder eller for paa en farvet Bund ved Paatrykning af Bejtse og
Udfarvning at faa et farvet, ved Paatrykning af Fjerningsmidler
(Enlevager) et hvidt Mønster. Hertil anvendes Klods- eller Grundingsmaskinen,
som bestaar af to med Bomuldstøj beklædte Messingvalser, hvorimellem Tøjet
føres, efterat det er gaaet igjennera det med et Bejtsemiddel fyldte Farvetrug,
saa at Bejtsen trykkes fast paa i tilstrækkelig Mængde, medens det
overflødige borttages. Derefter gaar det paa Ledevalser hen over Tørreovnene,
vadskes, behandles i et Kogjødningsbad, trykkes med Farve, vadskes igjen og
forskjønnes, hvis det er nødvendigt. Denne Fremgangsmaade egner sig i
Særdeleshed til Mineral farver, saasom Berlinerblaat, Rustgult, Kromgult o. s. v.
Det bruges især med Fordel paa Lærred.
Reservagetryk har sit Navn af, at man Hjælp af et dækkende Stof,
Reservage, forhindrer visse Steder i at antage Farve, saa at de blive hvide
ved Udfarvningen. Disse Dækningsstoffer kunne være af mange forskjellige
Slags. Man anvender hertil Vox, Blandinger af Harpix og Tælle eller Parafin
eller af Tælle og Gummi, eller ogsaa paastryges et Kobberiltesalt
(Spanskgrønt eller Kobbervitriol), som med Pibeler og Gummi udrøres til en Dejg,
eller man forhindrer ved Bejtsning Kypeblaat fra at udfælde sig paa de
reserverede Steder, eller ogsaa blandes de til Kjedelfarvning bestemte Bejtser med
Reservage og trykkes paa. Derpaa farves i Kypen, indtil man har faaet den
bestemte Farvetone, og udfarves i Krap- eller Quercitronbad, hvorefter
sluttelig de hvide Steder gjøres rene. Dette Slags Reservage kaldes
Lapistryk efter Lapis lazuli, -Lasursten, hvormed de første Mønstre af denne
Trykke-methode, der blev opfunden i Aaret 1809 af Köchlin i Mühlhausen, havde
nogen Lighed. Der tilvirkes her meget smukke og holdbare Tøjtryk i de
mest vexlende Farver.
Ved Ætsbejtsetryk borttages ved Hjælp af Syrer Bejtser fra visse
Steder af den dermed trykkede Væv, saa at disse efter Udfarvningen blive
hvide. Mønstret kan ogsaa paatrykkes med Syren og Bundfarven siden bejtses
med Grundingsmaskinen, hvorved der faas en hvid Tegning paa mørk Bund.
Som Ætsbejtse anvendes Vinsyre, Citronsyre, Æblesyre, Fosforsyre,
Arseniksyre, Tinklorid o. s. v. Det forstaar sig af sig selv, at der kun maa vælges
saadanne Syrer, som hverken angribe Tøjet, Farverne eller Valserne, og som
let opløses i Vand. Ætsbejtserne fortykkes med Senegalgummi og Pibeler til
de finere Mønstre; til de grovere med Dextrin.
Fajancetryk kaldes et Slags Tøjtryk, som frembringer et blaat
Mønster paa hvid Grund. Det er en af de ældste Trykkemethoder; det
skal nemlig forlængst have været i Brug i Indien og allerede i Begyndelsen
af det 18de Aarhundrede være bleven indført i Europa; man har Kattuner
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
