Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tøjtrykning - Trykning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
TRYKNINGEN.
539
trykkede dermed fra Aaret 1730. Til Fajancetryk kan kun anvendes Indigo,
der i Form af det fineste Pulver og blandet med Jernvitriol trykkes paa hvid
Bund med Modellen eller Valsen. Ved Anvendelse af Kalkvand eller
Jern-vitriol-Opløsning forvandles derpaa Indigoblaat til Indigohvidt, der trænger
ind i Traaden og ved Optagelse af Ilt fra Luften paany bliver blaat og
uopløseligt. Naar det trykkede Tøj derefter behandles i et Gulbad, kan man
ogsaa faa Fajancegrønt.
Enl e vage tryk siges at finde Sted, naar en paa Tøjet anbragt Farve
atter skaffes bort ved Hjælp af et Ozon frembringende Stof; det er saaledes
en Ætsning, som dog her gjælder Farvestofferne i Stedet for Bejtserne. Til
Indigo anvendes i den Hensigt Kromsyre, Jernklorid eller Mercers’ Opløsning
(en Blanding af Cyanjernkalium med Kali); til Krap benyttes Klor. Ønsker
man f. Ex, et hvidt Mønster paa tyrkisk rødt, maa de Steder, som skulle
bortætses, trykkes med en sur Bejtse og Tøjet derpaa gaa gjennem en
Klor-kalkopløsning. Farveætsningsmidlerne kunne ogsaa tjene som Bejtser for et
følgende Tryk af de ætsede Steder eller ogsaa som Farver for at give disse
Steder en anden Kulør.
Damptarvetryk kom i Brug i Slutningen af forrige Aarhundrede,
efterat Bancroft i sin »engelske Farvebog« havde vist, at man til at fæste
Farverne ogsaa kunde anvende Vanddampe. I det store blev denne
Frem-gangsmaade først anvendt af Dollfuss i Elsass i Aaret 1810. Naar Tøjer
skulle trykkes med Dampfarver, behøves der Bejtse til de fleste Farver. De
ophænges frit i tillukkede Rum, hvor tør Højtryksdamp, der kommer nedenfra,
stryger hen over dem, hvorved man dog nøje maa passe, at der ikke drypper
fortættede Dampe ned paa dem. Der gives forskjellige Slags Dampfarvning:
1) paa Valsen, hvorved Tøjet anbringes om en hul Cylinder, hvorigjennem
Dampen strømmer; 2) i Tønden; Tøjet kommer, op viklet paa Rammer
ligesom i Indigokypen, ned i en Beholder, hvorigjennem gaar et Damprør; 3) i
Kammeret, et større, lufttæt, tillukket Rum med Sikkerhedsventiler; 4) i
Lanternen; Tøjet bliver hængt foldet op og kommer, omviklet med Uldtøj, i
en Kobberkasse, hvori Dampen ledes ind, efterat den først er bleven befriet
for sit Indhold af kondenseret Vand. Vil man give Tøjet Metalglans eller
cuivrere (forkobre) det, kan dette ske ved, at man overtrækker det med
en tynd Hinde af Svovlmetal; dette sker ved at behandle de trykkede Tøjer
med en svovlbrinteholdig Vanddamp, hvorved man dog alligevel maa blande
Farven med en Opløsning af det Metalsalt, der ønskes.
Applikations- eller Tafeltryk. Ved Applikationsfarver forstaas
Blandinger af Bejtser og Farvestoffer, som trykkes paa i en fortættet Form. I
disse Blandinger have de sidste allerede kemisk forbundet sig med de første, og
denne Forbindelse knytter sig nu til Tøjet paa Grund af et Overskud af Bejtse.
Applikationstrykning giver kun uægte Farver, da Farvestoffet ikke varigt
forbinder sig med Vævet; ved en følgende Behandling med Vanddamp kunne
dog mange Applikationsfarver gjøres holdbare. Nogle af dem paatrykkes i
opløst Tilstand og gaa paa selve Traaden over i en uopløselig; men de fleste
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
