Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tilvirkning af Tapeter og Voxdug - Indledende Bemærkninger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
546
INDLEDENDE BEMÆRKNINGER
lakerede Farver, der i Glans lignede Emaille, og som desuden i Almindelighed
fremhævedes ved Anvendelse af Guld og Sølv.
I Begyndelsen af det 18de Aarhundrede fremkom de saakaldte
Vox-dugstapeter, der skulle være opfundne af en vis Audrian i Paris i
Begyndelsen af det 18de Aarhundrede.
Vi komme nu til den egentlige Skildring af Papirstapeternes
Historie.
Kunsten at forfærdige saadanne stammer fra Kina, hvor man allerede
fra ældgammel Tid har udført fine Mønstre, som ere bievne malede paa Papir.
I Europa var det først i England at disse kinesiske Arbejder bleve bekjendte
og begyndte at vække Opmærksomhed. De første Forsøg paa at efterligne
disse kinesiske farvede Papirstapeter faldt sammen med den selvstændige
Tanke at erstatte de mange Slags Tapeter, der tidligere vare bievne brugte,
med Tapeter af Papir. I Begyndelsen anbragte man Farverne ved Hjælp af
udskaarne Mønstre (Skabeloner). Denne Fremgangsmaade bruges nu ikke
mere, men vi antage, at en Beskrivelse af den vil være paa sin Plads i denne
historiske Oversigt.
Først bredte man Papiret ud paa et Bord, lagde Mønstre, der vare
skaarne ud i stivt Pap oven paa det og strøg saa med en stor Pensel, der
var dyppet i Farve, hen over disse. Farven kom altsaa til at staa paa
Papiret ved alle Mønstrets gjennemskaarne Steder. Naar nu en Farve var
bleven anbragt paa denne Maade, tog man et nyt Mønster, lagde det, hvor
man ønskede nye Tegninger paa Papiret, strøg det over med en ny Farve
o. s. v. De Tapeter, der tilvirkedes paa denne Maade, vare ret gode, men
deres Udførelse krævede lang Tid og kostede for meget. Det er derfor ikke
underligt, at man meget snart opgav denne Fremgangsmaade og valgte en
anden og langt bekvemmere, den nemlig, som benyttedes ved Modeltrykning
i Kattuntrykkeriet.
I England indrettedes Aar 1746 de første Tapetfabriker, men deres
Produkter vare endnu ikke gode og vandt ikke videre Udbredelse. Man
trykkede Mønstrene paa Papiret ved Hjælp af store og lette Modeller, der
undertiden havde en Længde af 6 Fod. De Gjenstande, man vilde fremstille,
vare graverede paa Modelformenes Overflade. Først i Begyndelsen af vort
Aarhundrede tog denne Industri et større Opsving, idet den støttede sig til
en nærbeslægtet Industrigren. Brødrene Georg og Frederik Echardt i
Chelsea trykkede nemlig samtidigt Silke- og Lærredstøjer tillige med Tapeter,
og de anvendte de samme Forme til begge Industrier.
I Frankrig er det Ré ve ilion, hvem Æren tilkommer for at have
indført Trykning i Stedet for den ældre Skabelonmaling. Aar 1760 var hele
Tilvirkningen næsten ubekjendt i Frankrig; 20 Aar senere grundlagde Arthur
og Robert den første Anstalt i Paris, indrettet ganske efter engelsk Mønster.
Kort Tid efter indrettede Legrand i Paris en Tapetfabrik, og fra denne Tid
at regne udviklede denne Industri sig bestandigt mere, saa at den allerede
Aar 1800 var af temmelig stor Betydning.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
