Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tilvirkning af Tapeter og Voxdug - Indledende Bemærkninger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
INDLEDENDE BEMÆRKNINGER. 547
Da der ved Tapetfabrikationens første Fremtræden endnu ikke fandtes
Maskinpapir, maatte Tapetfabrikanterne sammenklistre de nøjagtigt tilskaarne
Papirsark i lange Stykker. Opfindelsen af Papirmaskinen, hvorved der kan
fremstilles Papir i lange Stykker, har derfor været af stor Betydning for
Tapetfabrikationen. Man kan vistnok endogsaa paastaa, at det netop var
denne Opfindelse, der gav Anledning til Tapetfabrikationens hurtige Udvikling
og til at Skabelonmalingen blev fuldstændigt opgiven. Vi henvise derfor til
den korte Fremstilling af Papirmaskinens Historie, som findes i I. Bind, idet
vi samtidigt gjøre opmærksom paa, at den samtidigt indførte Klorblegning
ogsaa bidrog til i væsentlig Grad at udvikle Tapeternes vigtigste Raastof,
Papiret.
Langt tilbage i vort Aarhundrede, ja endog længere tilbage end
Tapeternes Begyndelse, gaa Forberedelserne til to af Papirstapeternes Hovedarter:
Fremstillingen af en Overflade, der havde Lighed med Fløjl, Klæde eller Tøj
i det hele taget, og Anvendelsen af Guld, Sølv og andre Metaller til deres
Udsmykning.
Opfindelsen af de saakaldte Støvtapeter er der mange, som tilskrive
Englænderne. Paa Karl I.’s Tid skal en Kunstner ved Navn Jerome Lanyer
(Aar 1634) have faaet Privilegium paa dette Slags Tapettilvirkning. Som
Grund for sit Præparat valgte han først Tøj og Læder, og han tænkte aldeles
ikke paa at benytte Papir hertil. Senere har Franskmanden Tierce søgt at
gjøre Englænderne denne Opfindelse stridig, idet han paastaar, at en Skrædder
i Rouen, François, allerede Aar 1620 og 1630 har trykt saadanne Tapeter.
Til Støtte for sin Paastand paaberaaber han sig Formene og Mønstrene, der
endnu skulle findes, og som bære de nævnte Aarstal. Efter Tierces
Anskuelse er det Franskmænd, der ere flygtede til England under
Religionsforfølgelserne, som have bragt Kunsten til England. Opfinderens Søn skal i
mere end et halvt Aarhundrede have drevet denne Virksomhed i det store og
være død Aar 1748. Nogle af hans Arbejdere begave sig til Nederlandene
og Tyskland, hvor de høstede Fordel af hvad de kjendte til Fabrikationen.
Senere tilvirkede Auber, Trægravør i Paris, »Veloutés« i adskillige Farver,
men benyttede Lærred i Stedet for Papir, og paa denne Maade efterlignede
han med Held de smukkeste Mønstre fra Orienten. Det er vel rimeligst at
antage, at denne Industri er fremstaaet omtrent samtidigt i Frankrig og
England; hvad der er sikkert er at Konkurrencen mellem de to Landes Fabriker
har bragt Fabrikationen op paa et meget højt Udviklingstrin.
I Tyskland udviklede denne Industri sig langt senere; et Par
Smaa-skrifter fra Aarene 1773 og 1775 omtale nok Fremgangsmaaden, men alene
af disse Beskrivelser kan man se, hvor langt tilbage man maa have været i
Tyskland paa den Tid.
En Meddelelse, der ikke kan betragtes som fuldt paalidelig, omtaler
at en vis Eccard i Haag midt i forrige Aarhundrede skal have opfundet
Kunsten at trykke Papirstapeter med Guld og Sølv og have drevet en
Fabriksvirksomhed i den her antydede Retning.
35*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
