Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tilvirkning af Tapeter og Voxdug - Kunstlovene for Tapetmønstrene og Tapetdekorationen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KUNSTLOVENE FOR TAPETMØNSTRENE 00 TAPETDEKORATIONEN.
557
give Baggrund for, ikke træde i Stedet for Oliemalerier —, men frembyde
derhos Vanskeligheder i den tekniske Udførelse, der ikke staa i noget
Forhold til hvad der vindes.
Af det ovenfor anførte fremgaar som Regel, at Tapetfabrikanten først
og fremmest maa søge at skaffe stilistiske Mønstre, det vil sige Ornamenter,
der ere sammensatte af rette eller krumme Linier og nøje slutte sig til
tidligere Kunstepokers Aand og Karakter. Naturalistiske Elementer, det vil
sige Fremstillinger af Blomster, Dyr o. s. v. samt Figurer, maa derimod ikke
anvendes i Stedet for Ornamenter; med andre Ord: de maa ikke gjentages i
det uendelige men anvendes saa sparsomt som muligt, hvis de overhovedet
skulle benyttes.
De ældre Kulturperioder give os i tilstrækkeligt rigelig Mængde Stof
til Mønstre. Ægypterne, Assyrerne, Grækerne og Romerne, altsaa alle
Oldtidens Kulturfolk, anvendte i deres vævede Sager foruden lineale Mønstre,
der bleve frembragte ved Væverstolens simpleste Teknik, kun Broderier,
navnlig af Kanterne ved Udsmykning med Planteornamenter, med Baandsirater
(Meanderlinier m. m.) og symbolske Fremstillinger af Dyr (Jagtscener).
Rosetter og geometriske Figurer bleve syede paa for at oplive Fladerne. Denne
tilsyneladende Forsømmelse af Fladeornamentet lader sig vel nærmest forklare
deraf, at det Stof, der anvendtes, Lærred, Byssus eller Uld — Silke kjendte
man næppe — ikke opmuntrede til at benytte Ornamenter, som dog paa
Grund af Stoffets Natur ikke vilde være kommen til deres Ret.
Man kan dekorere ganske smukt og harmonisk uden Fladeornamenter,
men aldrig med Fladeornamenter uden Indfatning. I den klassiske Oldtid
finde vi saaledes kun Bordtmønstre og først efter at Silken var kommen til
Europa fra det fjerne Østen træffe vi i Bysantium, i Italien og Spanien paa
det egentlige Fladeornament. Vi se nemlig her bort fra Grækernes og
Romernes større Mosaikmønstre, der, som horisontale Ornamenter, ganske vist
egne sig ret godt til at benyttes paa Tæpper, men passe mindre godt for
lodrette Flader, altsaa til Tapeter. Silkeavlens Udbredelse var af største
Betydning for Vesterlandenes Kunstudvikling; thi da den klassiske Kunst havde
naaet sin højeste Blomstring og dens Former derefter bleve svagere,
skjæn-kede Orienten ved sine fine og kostbare vævede Stoffer Europa en uudtømmelig
Rigdom af nye Ornamenter, der indgøde den bysantinske og romanske Kunst
nyt og friskt Liv. Ved Korstogene og Handel bleve de spredte over Venedig
og Genua til hele Europa, saa at man endnu finder Levninger af dem, selv
paa de allerfjerneste Steder.
De fantasirige Billedværker med de mærkværdigt formede Blomster vare
ogsaa paa Gothikens Tid et velkomment Middel til at forhøje den indre Pragt
i de stolte Bygninger. Men saa snart den vesterlandske Industri blev
selvstændig og Silketilvirkningen udbredte sig fra Sicilien til Øvreitalien,
Rhin-egnene og Flandern, mistede de orientalske Forbilleder deres Regelløshed og
antog stadigt mere det typiske Præg af den Bygningsstil, de underordnede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
