Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tilvirkning af Tapeter og Voxdug - Kunstlovene for Tapetmønstrene og Tapetdekorationen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
558 KUNSTLOVENE FOR TAPETMØNSTRENE OG TAPETDEKORATIONEN.
sig. Granatæblet og Marierosen vare mest brugelige i Fladeornamentet i
Tusinder af Variationer.
Ved Renaissancens Begyndelse mistede de vævede Sager mere og mere
af det korrekte i deres Tegning, men de vandt i straalende Pragt ved
Anvendelse af rigt Materiale og fortræffelig Teknik. Der indtraadte tidligt en
Forvexling af de Former, der vare ejendommelige for hvert Stof; saaledes
træffe vi allerede i den senere Gothik Guldsmedekunstens Blade og Ranker
— bøjede ved Hjælp af Tang og næsten sammenrullede — overflyttede paa
vævede Sager; senere kom hertil ogsaa klassiske Former, men kun halvt
forstaaede, og saaledes forberedtes lidt efter lidt den stilløse Periode, der
omtrent har varet i to Aarhundreder. Den flade Ornamentik udartede ved
Indførelse af Skygger og Lys til relieflignende Fremstillinger, den intetsigende
Snirkel indtog det gjennemtænkte Ornaments Plads, og Naturalismen tog
fuldstændigt Herredømmet fra Symmetrien.
Da Schinkel opførte sine bekjendte Pragtbygninger i Berlin og i
Forbindelse hermed ogsaa søgte at underkaste de vævede Sager en Restauration
i græsk Stil — Forsøg, der ere fastsatte af Bötticher og Gropius — viste
det sig paa en iøjnefaldende Maade, hvor vanskeligt det er at danne
Ornamenter, der ikke ere bievne udviklede i nogen bestemt Stil. Schinkels
ornerede Væv have i for høj Grad Stenornamentets Karakter: de vise Lys og
Skygge og røbe en Naturalisme, som ban ellers aldrig taalte i noget andet
Slags Materiale. Man kan drage en nyttig Lærdom af at det ikke her
lykkedes Schinkels Geni at skabe noget fuldendt, idet han ikke havde
traditionelle Former at støtte sig til: vi maa fremfor alt vogte os for at f’orvexle de
Ornamenter, der ere givne af Tekniken for hvert enkelt Stof, og vi maa ikke
benytte mindre heldige Kopier i Stedet for de originale Forbilleder. Mere
end en Gang har Orienten beriget den vesterlandske Kunst med sin
Farverigdom og sin Ornamentik, der synes uudtømmelig hvad Former angaar; intet
Folk har leveret skjønnere Arbejder i Tæpper, Guld og Silke end netop de
orientalske, og her kunne vi stadig hente Motiver til nye Billeder, der kunne
tilfredsstille Nutidens Fordringer. Hermed skal det ingenlunde være sagt at
Antiken, den græske Stil, skulde være uden Betydning for Fladeornamentiken;
tvertimod er og bliver den en Maalestok for alt skjønt. Men, da den kun
giver os Bordter og simple geometriske Mønstre, bør man vistnok rettest
stræbe hen til at anvende Østerlandenes rige og kun lidet benyttede Motiver
i antik Aand, det vil sige: stræbe hen til at give dem et Præg af ædel
Simpelhed og organisk Udvikling, af Ro og fin Ynde, saaledes som vi se det
hos de græske Forbilleder. Lykkes dette, har den ornamentale Kunst gjort
et Fremskridt. Thi ikke heller Grækerne hentede Grundmotiverne til deres
Ornamenter i deres egen Fantasi, men deres Fortjeneste bestaar i at de have
bragt de ægyptiske og østerlandske Ornamenter til den højeste Grad af
Fuldkommenhed.
Vi have nu i faa Træk søgt at antyde Fladeornamentikens Udvikling;
det falder naturligvis af sig selv, at der ogsaa findes gode Forbilleder indenfor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
