Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tilvirkning af Tapeter og Voxdug - Farvernes Forandring ved kunstig Belysning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FARVERNES FORANDRING VED KUNSTIG BELYSNING.
561
hvidt, eftersom netop de Lysslags, ved hvis Absorption i Dagslyset den gnle
skiller sig fra den hvide Farve, forekomme i ringere Mængde i det kunstige
Lys. De orangefarvede Stoffer nærme sig i Almindelighed noget til gult paa
Grund af det overvejende gule Lys; Cinober bliver derimod lysende, da de
Slags Lys, der betinge Arten af dens Farvevirkning, ere tilstede i rigt Maal
i det kunstige Lys. Purpurfarverne nærme sig mere rødt, idet den blaa og
violette Farve i dem undertrykkes, og violet bliver svagere og mørkner
betydeligt. De lysere blaa Farver nærme sig dels til grønt, dels til hvidt eller
graat, dels til lys violet, den saakaldte Lila- eller Penséefarve. Saadanne
blaa Farver, der indeholde meget rødt, blive røde ved Lys; i Dagslyset
kompenseres det røde af blaagrønt. I det kunstige Lys ere de kortbølgede
Lysslags svagere repræsenterede, og derved faar rødt Overvægten. De blaa
Farver, der kun tabe i Mættelse, ere saadanne, i hvilke de Lysslags, der
udgjøre Betingelsen for deres Virkning, i samme Forhold ere svagere tilstede
i det kunstige Lys. De endelig, der falde i det grønlige, ere saadanne, som
absorbere rødt, orange og gult og gjengive grønt, blaat og violet. Da blaat
og violet ere forholdsvis svagere repræsenterede i det kunstige Lys, faar
grønt Overvægten. Heraf kommer det, at mange Slags blaat næppe kunne
skjelnes i kunstigt Lys.
Som Følge af at blaat i kunstigt Lys dels bliver mørkere, dels
under-gaar andre Forandringer, mister det i denne Belysning den Rang, det indtager
i Dagslyset, og dette Forhold har en væsentlig Indflydelse paa alle saadanne
Farvesammensætninger, der ere bestemte til udelukkende at ses ved kunstig
Belysning. Dette viser sig nærmest derved, at de to Tretal rødt, gult og
Ultramarin samt Purpur, gult og blaat tabe meget af deres Betydning i
kunstigt Lys. Det sidstnævnte Tretal lader sig dog anvende paa mangfoldig
Maade i lysere Toner, thi da mørkner det blaa mindre, men dog med langt
mindre Fordel end i Dagslys. Tretallet Ultramarin, gult og rødt, i hvilket
Ultramarinen maa fremtræde mættet for at gjøre hele Sammenstillingens Værdi
gjældende, kan derimod slet ikke anvendes, naar der er Tale om Livlighed
og Lysrigdom, og maa erstattes ved et andet. Denne Erstatning findes i
Tretallet rødt, gult og grønt. Det gjør ved Lys langt bedre Virkning end
ved Dag, idet Overvægten af de Lysslags, der, blandede paa Nethinden, give
gult, ikke forstyrrer ved kunstigt Lys, hvor den stemmer overens med dettes
Sammensætning. Grønt lader sig i Almindelighed langt bedre anvende ved
Lys end ved Dag, og man behøver her ikke engang at undgaa de
spanskgrønne og mættede blaagrønne Farvetoner, der ere saa vanskelige at have
med at gjøre, hvor de skulle ses ved Dag. Gult vælger man helst af de
guldgule Nuancer og i Almindelighed ikke for lyst. Anledningen hertil er, at
det ikke skal staa for nær ved grønt, idet f. Ex. allerede det sædvanlige
Kromgult giver en daarlig Sammensætning med grønt. Man kan endogsaa
undertiden lade det gule grænse nær til Orangerødt, der ved Lys er langt
mere overensstemmende med Spektralrødt end ved Dag, og i første Tilfælde
mister endel af sit røde, saa at det mellem intensivt Spektralrødt og grønt
Opfindelsernes Bog. VI. 36
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
