Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tilvirkning af Tapeter og Voxdug - Farverne i Mønstret - Farvernes Forandring ved kunstig Belysning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
560
FARVERNE I MØNSTRET. FARVERNES FORANDRING VED KUNSTIG BELYSNING.
Glæde, medens de mørkere — de. der nærme sig brunt —, gjøre et pinligt
Indtryk.
Metallisk Guld giver smukke Sammenstillinger med alle mættede Farver,
navnlig med Ultramarin, Karmoisin, Spektralrødt, mørkegrønt og Cyanblaat.
Kanariegult, lige som det blege Krom- eller Citrongult, forener sig mest
virkningsfuldt med violet, navnlig med denne Farves mørkere Toner, naar der
tillige anvendes sort. Spanskgrønt lader sig med Held anvende i brogede
Mønstre, der skulle ses ved kunstigt Lys, hvorimod det kun lader sig anvende
med Vanskelighed paa Gjenstande, der ere bestemte til at ses ved Dagslys.
Blandt Sammenstillinger af tre Farver fortjene følgende særligt at
nævnes: Rødt (Cinober), blaat (Ultramarin) og Guld danne den smukkeste
Sammenstilling. Vil man i Stedet for Guld anvende gult, bør man tage
Spektralrødt i Stedet for Cinober. Grønt kan ogsaa optages i denne
Forbindelse. Purpurrødt, Cyanblaat og gult danne ligeledes en smuk Triade,
hvori hvidt og Sølvgraat kunne optages. Ogsaa rødt, grønt og Guld er smukt,
men det bliver noget broget, naar der anvendes gult i Stedet for Guld.
Denne Triade giver en prægtig Virkning og blev anvendt af Middelalderens
Kunstvævere til kirkeligt Brug. Orange, grønt og violet er et Tretal, hvor
Spanskgrønt ganske undtagelsesvis kan anvendes og taale at ses ved Dagslys.
Med en Tilsætning af hvidt er dette Tretal særdeles anvendeligt, navnlig til
Fløjlsfarver.
Farvernes Forandring ved kunslig Belysning er en vigtig Omstændighed,
der ikke kan forbigaas ved Behandling af det her foreliggende Emne, thi den
har en meget vigtig Indflydelse paa Tapeternes Udseende. Vi skulle derfor
ogsaa gjøre nogle faa Bemærkninger om dette Forhold.
Lyset af alle de Flammer, vi benytte til Belysning, er gulere end
Dagslyset, saa at dette, skjøndt det i sig selv er rødligt, kommer til at se blaat
ud i Sammenligning med kunstig Belysning. Vilde man dømme efter de
Midler, Kunstnerne anvende for at gjengive kunstig Belysning paa deres
Malerier, skulde man tro, at Lysskjæret er rødere end Dagslyset, men dette er
ingenlunde Tilfældet. De samme Forsøg, der vise, at det sidstnævnte er rødt,
godtgjøre ogsaa, at Gas- eller Lampeskinnet er gult. Hvis vor kunstige
Belysning var rødere end Dagslyset, vilde dette ved Modsætningen forekomme
blaagrønt, men dette mærker man aldrig: Dagslyset forekommer os altid blaat
i Sammenstilling med kunstigt Lys. Forklaringen, hvorfor Malerne i deres
Malerier med saakaldt dobbelt Belysning benytte saa meget rødt, er ganske
ligefrem og beror paa, at naar saakaldt hvidt, det vil sige Dagslys, reflekteret
uden Forandring, føjes til gult Lys, falder Blandingsfarven i det rødlige. Ved
Malerier med dobbelt Belysning maa Kunstneren saaledes tage sin Tilflugt til
en vis Anvendelse af rød Farve for at frembringe samme Effekt, som man i
Virkeligheden kan iagttage.
Det er nu den gule Farve i den kunstige Belysning, der bestemmer
dennes Indvirkning paa Farvestofferne. Den gule Farve kommer nærmest til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
