- Project Runeberg -  Opfindelsernes Bog (1. Udgave) / 6. Det daglige Livs Kemi og Raastoffernes mekaniske Bearbejdelse /
581

(1877-1883) [MARC] Author: Friedrich Georg Wieck, André Lütken, George Lütken
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fotografi - Indledende Bemærkninger

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Fotografi.

Indledende Bemærkninger. Fotografien er en af de vidunderligste
Opfindelser, som vort Aarhundrede har at opvise. Den Tanke, ved Hjælp af
et Apparat eller ved visse kemiske Forbindelser at kunne fastholde et Billede
af Alt, hvad der viser sig for vort Øje, gaar langt tilbage i Tiden, den
menneskelige Fantasi har her, som i saa mange andre Tilfælde, været forud
for den virkeliggjorte Opdagelse eller Opfindelse; fra Tanken til Udførelsen
er der hyppigt et langt Spring, undertiden et Spring gjennem Aarhundreder,
og ofte har den, som løser Opgaven ikke nogen Anelse om, at den Tanke,
han betragter som sin, den Opdagelse eller Opfindelse, som virkelig er hans,
staar udtalt eller antydet som en Mulighed i et eller andet gammelt Værk
fra længst henrundne Aarhundreder. At hæve sig op i Luften uden
Forbindelse med Jorden, at meddele sig til hinanden paa lange Afstande, at sejle
foruden Vind o. s. v., ere Tanker, vi finde udtalte som Muligheder længe
førend Luftballonens, den elektriske Telegrafs og Dampmaskinens Opfindelse.
Undertiden maa den exakte Videnskab erklære saadanne, som Muligheder
fremsatte Tanker for uopnaaelige Drømmebilleder. Gjennem flere Aarhundreder
var det saaledes en Yndlingstanke for en stor Del af Menneskeheden at
fremstille et Perpetuum mobile, at ville lave Guld af andre Metaller, at fremstille
en Elixir hvorved man kunde forlænge Livet langt udover de sædvanlige
Grænser; til Alt dette svarer Nutidens Naturvidenskab — umuligt! Ved
Fotografien er imidlertid den interessante Omstændighed, at Mænd, som stode
paa Højdepunktet af deres Tids Videnskabelighed, udmærkede Forskere,
udrustede og velbekjendte med alle de Hjælpemidler, som Videnskaben kunde
yde, havde forsøgt paa at frembringe et Billede tegnet af Naturen selv ved
Sollyset og at fastholde dette Billede; at frembringe Billedet lykkedes til en
vis Grad, men at fastholde det, fæstne det med blivende Holdbarhed paa
Papir, Lærred eller et andet Underlag, det erklærede de efter mange Forsøg
for en Umulighed. At løse Opgaven blev forbeholdt Mænd, som ikke vare i
Besiddelse af naturvidenskabelige Kundskaber, som maatte famle sig frem
efter de Stoffer, de skulde anvende, som ikke kjendte disse Stoffers kemiske

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Oct 1 23:44:57 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/opfind1/6/0589.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free