- Project Runeberg -  Opfindelsernes Bog (1. Udgave) / 6. Det daglige Livs Kemi og Raastoffernes mekaniske Bearbejdelse /
582

(1877-1883) [MARC] Author: Friedrich Georg Wieck, André Lütken, George Lütken
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fotografi - Indledende Bemærkninger

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

582

INDLEDENDE BEMÆRKNINGER.

Indvirkning paa hinanden, men som vare begavede med den Ihærdighed og
den faste Tro paa Muligheden af at naa Maalet, der er egen for Opfindere.

Allerede de gamle Alkemister kjendte en kemisk Forbindelse, som nu
kaldes Klorsølv, men som i ældre Dage havde Navnet Hornsølv, fordi den,
efter at være smeltet og atter afkølet, har et hornagtig Udseende og er som
Horn at skjære i. Dette Stof er hvidt, men paavirkes let af Sollyset,
hvorved det antager en mørk Farve, der tilsidst bliver mørkeviolet, næsten sort.
Den første, som man ved omtaler dette Forhold, er Fabricius ab
Aquapen-dente (berømt Anatom og Naturforsker, levede i Padua, født Aar 1537, død
Aar 1619).

Imidlertid varede det længe, inden nogen fandt paa at benytte dette
Forhold til at frembringe Tegninger ved Sollysets Hjælp. løvrigt skal det
strax her bemærkes, at alle Sølvsalte paavirkes af Lyset om end i
forskjellig Grad.

En ganske mærkelig Antydning af den nuværende Fotografi finde vi i
Bog trykt i Cherbourg Aar 1760, som fører til Titel »La Giphantie«, den er
skrevet af en Mand ved Navn G. Tiphaine, af Bogstaverne i sit Navn dannede
han Titlen paa Bogen; han beskriver i denne paa underholdende Maade sine
Visioner, Anskuelser og Erfaringer.

»Under en Storm bliver Tiphaine en Dag ført til Elementaraandernes
Palads, og af deres Overhoved indviet i deres Arbejder og Hemmeligheder.
»Du vedo, siger /kandernes Fyrste til ham, »at Lysstraalerne, som kastes
tilbage fra de forskjellige Legemer, give et Billede af disse Legemer paa alle
glinsende Flader, f. Ex. i Øjet, i Vandet og i Spejle. Elementaraanderne
have forsøgt at fixere disse flygtige Billeder. De have sammensat et meget
fint Stof, som er særdeles klæbrigt og meget tilbøjeligt til at blive tørt og
haardt; ved Hjælp af samme kan man i et Øjeblik danne et Billede. De
overtrække et Stykke Lærred med dette Stof, og bringe dette foran den
Gjenstand, de ville afbilde. Den første Virkning, der viser sig paa Lærredet,
er den samme som i et Spejl, man ser paa det alle nærmere og fjernere
Gjenstande, hvoraf Lyset kan kaste et Billede. Men hvad et Spejl ikke
for-maar, det kan Lærredet; ved det klæbrige Overtræk fastholder det Billederne.
Dannelsen af disse Billeder er et Øjebliks Værk; man tager Lærredet strax
bort og bringer det paa et mørkt Sted. En Time senere er Overtrækket
tørret, og man har et Billede, som er saa meget mere værdifuldt, som ingen
Kunst kan gjengive den Sanhed, som findes deri, og Tiden ikke paa nogen
Maade kau ødelægge det o. s. v.« Tiphaine meddeler endel andre
Enkeltheder om denne Proces, som Elementaraanderne have fortalt ham, og han
henstiller til sin Tids Fysikeres Skarpsind at forklare disse.«

Franskmanden Jobard omtaler i »Histoire des nouvelles inventions« en
fransk Oversættelse af en for over 300 Aar siden skreven tysk Byg, hvori
der meget tydeligt tales om Fotografi. Bogen skal findes paa det kongelige
Bibliothek i Berlin.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Oct 1 23:44:57 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/opfind1/6/0590.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free