Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fotografi - Indledende Bemærkninger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
INDLEDENDE BEMÆRKNINGER.
583
De første positive Forsøg paa at fremstille Billeder ved Hjælp af
Klorsølv ere udførte af den berømte franske Fysiker Charles, Opfinderen
af de efier ham som Charlierer benævnede Luftballoner. Charles var en stor
Experimentator, han holdt offentlige Foredrag over Fysik ledsagede af
Ex-perimenter, som tiltrak ham en stor Tilhørerkreds; efter sine heldige
Luftfarter fik jhan Bolig i Louvre Aar 1785, og her var det, at han for den
kongelige Familie og en udvalgt Kreds foretog sine Experimenter med
Klorsølvet. Han overtrak Papir eller Lærred med dette Stof, anbragte
Klorsølvpapiret paa en Skjærm eller Tavle i et mørkt Værelse, hvortil Dagslyset kun
kunde faa Adgang gjennem en lille rund Aabning, der holdtes tillukket indtil
Opstillingen til Experimentet var færdig. Derpaa anbragtes en Person
saaledes mellem Skjærmen og Aabningen, at Skyggen af Vedkommendes Profil
kastedes hen paa Kiorsølvpapiret; naar Lyset da strømmede ind gjennem
Aabningen, farvedes Klorsølvet omkring Skyggen mørkeviolet, og han fik
saaledes en hvid Silhouette paa sort Grund. Disse Forsøg vakte den Gang
stor Opsigt, men naar Billederne kom ud i Dagslyset blev det hele hurtigt
sort. Charles forsøgte at »fixere« dem. som det kaldtes, det vil sige ved
kemiske Opløsningsmidler at fjerne det Klorsølv, som Lyset ikke havde virket
paa, men det lykkedes ham ikke at finde noget Middel hertil.
Den berømte svenske Apotheker Scheele samt Naturforskeren
Senne-bier havde vist, at man ved Hjælp af et Camera obscura og Solmikroskopet
kande frembringe Billeder paa Klorsølvpapir, og de udmærkede engelske
Naturforskere Wedgwood og Humphry Davy optoge atter disse Forsøg,
navnlig for at fremstille naturvidenskabelige Afbildninger. De bestrøge Papir
og Læder med fugtigt Klorsølv, lagde flade Gjenstande derpaa, t. Ex. Blade,
Insektvinger, Glasmalerier, Silhouetter; det hele blev anbragt mellem to
Glasplader og en kort Tid udsat for Sollyset, man fik derved et negativt
Billede af Gjenstanden, d. v. s. de mørke Partier i denne vare gjengivne ved
hvide Streger paa mørk Grund. Men efter kort Tids Forløb bleve ogsaa de
hvide Streger, som dannede Billedet sværtede af Sollyset — Billedet
forsvandt. Davy anstillede mange Forsøg for at finde en Methode til at gjøre
Billedet holdbart, at fæste eller »fixere« det, som det kaldtes; dette skulde
navnlig ske ved et Stof, som kunde opløse det Klorsølv, der ikke var blevet
paavirket af Sollyset, men et saadant Stof fandt Davy ikke, og Aar 1802
erklærede han Opgaven for uopløselig. Derpaa henfaldt disse Forsøg til
Forglemmelsen.
Imidlertid levede i Frankrig en Mand, Joseph Nicëphore Niepce
(født Aar 1765, død Aar 1833), som ved et Tilfælde havde iagttaget den
Virkning, Sollyset udøvede paa et helt andet Legeme end Klorsølv, hvorefter
han begyndte at arbejde paa at fremstille et Billede efter Naturen tegnet ved
Sollyset. Niepce havde været Officer, men levede et stille Liv paa Landet i
sin Fødeby Chålon sur Saöne; han var i Besiddelse af en lille Formue, og
den og hele sit øvrige Liv ofrede han paa sine Experimenter, som han
begyndte i Aaret 1813.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
