Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fotografi - Indledende Bemærkninger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
INDLEDENDE BEMÆRKNINGER.
587
synlig for Øjet mellem det tilbageværende Jodsølv. Ved Kviksølvdampene
foregik da en Amalgamering af Sølvmolekulerne, idet Kviksølvet særlig
fortættede sig paa de Steder, hvor det metalliske Sølv fandtes, hvorved Billedet
blev synligt. Methoden blev betydelig forbedret, idet en Mængde Forskere
beskjæftigede sig med den; Fizeau, Foucault og Bingham foresloge at
anvende Brom samtidig med Jodet, saaledes at Pladen, i en lille Kasse med
to Rum, i det ene udsattes i 40 Secunder for Indvirkningen af Joddampe i
det andet Rum derpaa i 10 Secunder for Bromdampe, hvorved der dannes
en Blanding af Jodsølv og Bromsølv, hvilken hurtigere paavirkes af Lyset.
Endelig gjorde Fizeau Billedet mere holdbart, samt gav det større Kraft og
Dybde, ved at udfælde en tynd Guldhinde derover; dette sker ved at
over-helde den svagt opvarmede Plade med en Opløsning af 1 Del Guldklorid i
1000 Dele Vand, hvorved udskilles metallisk Guld saavel paa Sølvet som
Kviksølvet.
Næppe var imidlertid Daguerreotypien fremkommen, før den blev
fortrængt af en anden Methode, som i sine Grundtræk har holdt sig til vore Dage.
Englænderen Fox Talbot havde optaget Wedgwoods og Davy’s Forsøg
og i længere Tid arbejdet dermed. Allerede den 7de Januar 1839 gjorde
Arago en foreløbig Meddelelse i det franske Akademi om at det var lykkedes
Daguerre at fastholde Billedet i Camera obscura, men meddelte intet om
Methoden. For at forvare sin Ret oplæste Fox Talbot den 31te Januar 1839
en Afhandling over sin Methode i Royal Society i London. Den berømte
Fysiker Biot meddelte Resultaterne i Académie des Sciences i Paris. Talbot
dyppede Papir først i en Kogsaltopløsning derpaa i en Opløsning af
salpetersurt Sølv, herved dannes Klorsølv i og paa Papiret. Operationen gjentages
flere Gange, og Talbot fik derved et Papir, som var mere følsomt for Lysets
Paavirkning, end det Charles i sin Tid havde fremstillet. Paa dette Papir
frembragte han da Billeder i Camera obscura, men de vare ikke meget
fuldkomne. Hans Forsøg vare iøvrigt ikke afsluttede, men han blev tvungen til
at fremkomme med dem, paa Grund af de fra fransk Side fremkomne
Arbejder i samme Retning. Aaret efter, 1840, fremkom han med sin ny og
fuldt udviklede Methode, der egentlig lagde Grunden til de nuværende
fotografiske Fremgangsmaader; man har kaldt den Negativprocessen. Talbot
kaldte selve Methoden Kalotypi, en Betegnelse, der snart forsvandt for den
overalt adopterede: Fotografi.
Talbots Methode bestaar i følgende: Man befugter Overfladen af et
Stykke Papir med en 4 procentholdig Opløsning af salpetersur Sølv, hvorpaa
man tørrer det; nu dyppes det i en Opløsning af Jodkalium i Vand, som
holder 6 à 7 Procent, man skyller det mgd Vand og tørrer det, alt i det
mørke Kammer; Papiret maa opbevares fuldstændig udelukket fra Lyset. Ved
kemisk Omskiftning mellem det salpetersure Sølv og Jodkalium, kommer
Papiret til at indeholde gult, uopløseligt Jodsølv og salpetersur Kalium
(Salpeter), der udvaskes ved Skylningen med Vand. Naar man vil benytte
Papiret, overhelder man den jodsølvholdige Overflade med en Opløsning af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
