- Project Runeberg -  Opfindelsernes Bog (1. Udgave) / 6. Det daglige Livs Kemi og Raastoffernes mekaniske Bearbejdelse /
588

(1877-1883) [MARC] Author: Friedrich Georg Wieck, André Lütken, George Lütken
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fotografi - Indledende Bemærkninger

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

588 INDLEDENDE BEMÆRKNINGER

salpetersur Sølv at 12 Procent, tilsat Ve af dens Vægt, stærk Eddikesyre,
og blandet med et ligesaa stort Rummaal af en mættet Opløsning af
Gallussyre i Vand. Efter at Papiret i l/a Minut har været i Berøring med denne
Blanding, skyller man det med Vand og tørrer det paa Trækpapir, hvorpaa
det anbringes i Camera obscura. Virkningen er hurtig, men den er i
Begyndelsen latent, bunden, d. v. s. man kan ikke se, at der er noget Billede,
idet Reduktionen, Udskilningen af det metalliske Sølv gaar langsomt for sig,
men efter en vis Tids Forløb kommer Billedet frem, selv om man opbevarer
Papiret i Mørke. Imidlertid kan man paaskynde Fremkomsten af Billedet,
»fremkalde« det, som det kaldes; den Vædske, som bruges hertil kaldes i
Fotografien »Fremkalderen« eller »Fremkaldelsen«. Som Fremkalder brugte
Talbot en Blanding af salpetersur Sølvopløsning og Gallussyre; denne sidste
har stærkt reducerende Egenskaber, og der udskiller sig et Lag metallisk
Sølv paa de Steder, hvor Lyset har fremkaldt en begyndende Reduktion af
Jodsølvet. Derpaa fjernes det af Lyset ikke paavirkede Jodsølv, idet man
vasker Papiret med en Opløsning af Bromkalium (senere anvendte man
svovl-undersyrlet Natrium), og endelig skylles det med Vand. Det saaledes
erholdte Billede er imidlertid et Negativ, d. v. s. Originalens lyse Partier ere
giengivne ved sort, og omvendt ere Skyggepartierne hvide. For at faa et
Billede, hvori de rette Forhold mellem Lys og Skygge ere gjengivne, et
Positiv, som det kaldes, anbringer man Negativet paa et Papir, der er gjort
følsomt ligesom det første, og udsætter det for Indvirkningen af Sollyset,
t. Ex. mellem to Glasplader; herved virker Lyset gjennem de lyse Partier i
Negativet, og frembringer derved Skyggepartierne i det positive Billede, medens
Lyset ikke kan virke gjennem de mørke Partier i Negativet, hvorved
Lyspartierne fremkomme i Positivet. Efter denne Kopiering staar der da et tro
Billede af Originalen paa det underliggende Papir, og dette maa nu fixeres,
d. v. s. det overflødige Jodsølv fjernes, ellers vilde hele Papiret efter kort
Tids Forløb blive fuldstændig sort. Fixeringen sker som ovenfor med
svovl-undersyrlet Natrium; Talbot brugte Bromkalium. Har man frembragt et
saa-dant negativt Billede ved Hjælp af Camera obscura, kan man tage en Mængde
Copier deraf uden Anvendelse af Camera, blot ved Sollyset.

Talbots Methode havde kun en Fejl: Negativerne manglede Finhed i
Detaillerne. Man søgte derfor at erstatte Papiret med et andet mere
ensartet glat, og mere gjennemskinneligt Materiale, hvad der ogsaa vilde lette
Kopieringen. Efter at man forgjæves havde forsøgt forskjellige Stoffer, lykkedes
det Niepce de Saint Victor, en Søstersøn af den gamle Niepce, at finde et
saadant i Albumin, Æggehvide. Man opløste Jodkalium i Æggehvide,
udbredte denne paa en Glasplade,, saaledes at der ingen Blærer viste sig i
Hinden, og lod derpaa Laget frivilligt tørre ind. Derpaa gjordes Hinden
»følsom«, som det kaldes, ved at dyppes i en Opløsning af salpetersurt Sølv,
tilsat Eddikesyre; herved dannedes et tyndt Lag af Jodsølv, som i Camera
obscura gav et vidunderlig fint Negativ, som langt overgaar det, der faas
ved den nuværende Kollodiumproces, men Manipulationerne fordrede særegen

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Oct 1 23:44:57 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/opfind1/6/0596.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free