Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fotografi - Indledende Bemærkninger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
INDLEDENDE BEMÆRKNINGER.
589
Færdighed, Belysningstiden i Cameraet var lang, saa Fremgangsmaaden har
ikke fundet nogen Udbredelse i den sædvanlige fotografiske Praxis, hvor
Fordringerne til en kort Belysningstid, navnlig ved Portiaitoptagelser stadig ere
stigende.
Fra Albumin til Kollodium var der ikke noget stort Skridt. Aar 1846
havde Kemikeren Schönbein opdaget, at man, ved at behandle rent Træstof
eller Cellestof, t. Ex. Bomuld med en Blanding af Salpetersyre og stærk
Svovlsyre, alt efter Syrernes Blandingsforhold, Styrke og Indvirkningens
Varighed, kunde faa forskjellige nitrerede Produkter, af hvilke nogle, naar de bleve
udvaskede og tørrede, exploderede stærkt ved Slag eller Stød; dette Legeme
blev kaldt Pyroxylin eller Skydebomuld; det er uopløseligt i Vand,
Vin-aand, Æther og alle øvrige almindelige Opløsningsmidler. Ved at anvende
Vædskerne af en vis Styrke, og kun lade Indvirkningen foregaa i en kort
Tid, faar man et Pyroxylin, som ikke viser stor Tilbøjelighed til at oxplodere,
som ligeledes er uopløseligt i Vand, Vinaand og Æther, hver for sig, men
som har den mærkelige Egenskab at opløses i en Blanding af Vinaand og
Æther. Denne Opløsning har man kaldt Kollodium. Den blev først anvendt
i Medicinen som Forbindingsmiddel. En medicinsk Studerende i Boston John
Parker Maynard og Dr. Bigelow stredes om Prioriteten af at have fundet
Pyroxylinets Opløselighed i Æthervinaand, det var i Aarene 1847 — 1848,
men den, som i Virkeligheden først har paavist dette Opløselighedsforhold,
er Baudin, som meddeler det i et Brev til Academie des Sciences i Paris
Aar 1846, uden imidlertid at foreslaa nogen praktisk Anvendelse af
Opløsningen. Mayuard har ganske vist selvstændig fundet dette Opløsningsforhold
og bragt Vædsken i Anvendelse, saa han betegnes i Almindelighed nu som
Opdageren af Kollodium.
Den bekjendte Apotheker Simon i Berlin gjorde Lamotte i Paris
opmærksom paa Kollodium, og han indfører denne i Fotografien Aar 1850,
omtrent samtidig med Legray, Fry og Scott Archer. Kollodiumprocessen vandt
hurtig en stor Udbredelse, som den har beholdt til den seneste Tid, hvor
den tildels er bleven fortrængt af Gelatinprocessen. Samtidig med at de
kemiske Processer i Fotografien udvikledes og forbedredes, undergik ogsaa
det optiske Apparat mange Forandringer og Forbedringer.
Til bedre Forstaaelse af det Følgende gives her en kort Oversigt af
de almindelige Operationer, som benyttes ved et Billedes Frembringelse i
Fotografien.
1°. Pladens Præparation; paa den aldeles blank polerede
Glasplade udbredes Hinden med det for Lyset følsomme Sølvsalt. Denne
Operation maa foretages i et mørkt Rum, det mørke Kammer, hvor højst et svagt
gulligt Lys tør strømme ind. I det mørke Værelse lægges den præparerede
Plade i Kasetten, et fladt Instrument af Træ, hvori Pladen fastholdes ved
Metalfjedre, og er beskyttet mod Lyset ved en bevægelig Skyder. Kassetten
passer nøje til en Fals i Bagsiden af det fotografiske Camera, der ellers
dannes af en Skive af mat Glas, der imidlertid erstattes af den følsomme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
