Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fotografi - Fotografiske Trykkemethoder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
600
FOTOGRAFISKE TRYKKEMETHODER.
forme kan Woodbury paa en Uge tilvejebringe 30,000 à 40,000 Aftryk paa
Papir; han anvender en Gelatine, der er farvet med Tusch.
Enhver Kopieringsmethode har sine Mangler, der kun kunne hæves
ved Mangfoldiggjørelse ved Hjælp af Trykpressen af et godt negativt
Billede, enten ad lithografisk Vej eller ved Gravering. Dette havde allerede
den ældre Niepce indset, idet al hans Stræben gik ud paa at skaffe gode
Billeder til Trykning. Hans Søstersøn, Niepce de St. Victor gjenoptog
Aar 1863 disse Forsøg, og det lykkedes ham snart at naa smukke Resultater.
Den ældre Niepce havde benyttet sig af en poleret Tinplade, Niepce de St.
Victor benytter Staal. Han kalder sin Methode »Gravure
héliographi-que« og siger, at den er for Fotografien »hvad Gravstikken er for
Blyantstegningen«.
Niepce de St. Victor har i sin »Traité pratique de gravure
hé-liographique« (1866) gjort fuldstændigt rede for Resultaterne af sine
helio-grafiske Forskninger. Efterat Staalpladen er bleven vel renset og poleret,
overtrækker nian den med en Fernis af Benzin, Citronolie og Asfalt.
Den tørrede Fernis dækkes nu med et positivt Lysbillede og udsættes for
Lyset, Derefter fjernes de Dele, der ikke ere bievne forandrede af Lyset,
med en Blanding af Nafta og Benzin. Pladen skylles nu med Vand og tørres.
Dermed er endel af Operationen tilendebragt; nu staar der kun tilbage at
udføre Ætsningen. Dette sker ved Hjælp af Salpetersyre, der er bleven
stærkt fortyndet med Vand og Alkohol. En mættet Opløsning af Jod i Vand
er i visse Tilfælde at foretrække. Naar Ætsmidlet har virket tilstrækkeligt
længe, bortskylles det med Vand, og Pladen er nu færdig til Trykning.
Niepce har paa denne Maade forfærdiget Plader, der uden noget Efterarbejde
gave upaaklagelige Aftryk.
Fox Talbot har anvendt en lignende Fremgangsmaade. Den adskiller
sig dog fra Niepce de St. Victors derved, at der til det følsomme Overtræk
ikke anvendes Asfalt, men tvekromsurt Kalium i Forbindelse med Gelatine.
Efter Belysningen ætses Billedet ved en Opløsning af Jernklorid i Vand.
Kromsaltet, der træffes af Lyset, er blevet reduceret og har indgaaet en
uopløselig Forbindelse med Gelatinen. Hvor dette er sket er Metallet derved
beskyttet mod Paavirkning af Ætsmidlet, medens Metallet angribes paa de
Steder af Pladen, der ikke ere bievne forandrede af Lyset.
I Modsætning til de nævnte Methoder søger Paul Pretsch i Wien
at naa samme Maal ved Kombination af Fotografi og Galvanografi. En
Glasplade overtrækkes først med en Blanding af tvekromsurt Kalium og Gelatine, og
paa denne Plade frembringes der nu et Billede ved Lysets Hjælp. Hvad det
derefter gjælder om, er at faa ophøjede og fordybede Flader paa Glasset.
Hertil anvendes der Vand. Gelatine har nemlig den Egenskab at svulme op
ved Opsugning af Vand, men Gelatine, der under Lysets Indvirkning har
indgaaet Forbindelse med tvekromsurt Kalium, mister denne Egenskab. Naar
der gydes Vand paa, ville altsaa kun de Dele svulme op, der ikke ere bievne
trufne af Lyset; Billedet selv kommer til at ligge fordybet. Man forfærdiger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>