- Project Runeberg -  Opfindelsernes Bog (1. Udgave) / 6. Det daglige Livs Kemi og Raastoffernes mekaniske Bearbejdelse /
601

(1877-1883) [MARC] Author: Friedrich Georg Wieck, André Lütken, George Lütken
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fotografi - Fotografiske Trykkemethoder

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

FOTOGRAFISKE TRYKKEMETHODER.

601

nu en Guttaperkaform efter Billedet og gjør den ledende ved Indgnidning med
Grafitpulver. Paa denne Form udfældes dei nu Kobber ad galvanisk Vej.
De Kobberplader, man faar paa denne Maade, anvendes paa sædvanlig Maade
til Trykning.

Efter at Paul Pretsch i Aaret 1862 ad fotografisk Vej havde
fremstillet Kobberplader, hvormed der kunde trykkes, tog Heliografien eller det
fotografiske Kobbertryk i snevrere Forstand et betydeligt Opsving. De nyeste
Methoder, der komme til Anvendelse herved, falde i tre Grupper, efter som
Pladen er bleven fremstillet ved direkte Ætsning, ved Omformning eller ved
galvanisk Fældning; disse tre Grupper repræsenteres af Baldus, Poitevin og
Scamoni. Bal dus overtrækker en Kobberplade med et Lag lysfølsomt
Asfalt, tørrer den og udsætter den derpaa for stærkt Sollys under et positivt
Glasbillede. Efter et Kvarters Forløb bliver Pladen overgydt med
Lavendelolie, og derved opløses de Dele af Asfalten, der ikke ere bievne paavirkede
af Lyset. De Dele, der ere bievne paavirkede af Lyset, have derimod
forvandlet sig til en Masse, der sidder fast paa Kobberpladen, og som man,
efter at Pladen er bleven afvadsket med Lavendelolie, udsætter for Lyset
endnu nogle Dage, for at Massen kan blive yderligere konsolideret.
Asfaltbilledet bliver derpaa dyppet ned i et galvanoplastiskt Bad af svovlsurt
Kobber og forbundet med Polerne fra et galvanisk Batteri, hvorefter der
udfælder sig Kobber paa de Dele af Pladen, der ere frie for Asfalt. Dette
Kobberrelief bliver senere gaaet noget efter og kan da benyttes paa
sædvanlig Maade til Kobbertryk.

Baldus’ Methode slutter sig til den, der for et halvt Aarhundrede siden
fulgtes af Niepce, Heliografiens Opfinder. Poitevin har derimod angivet en
Fremgangsmaade, der bestaar i direkte Ætsning af en Kobberplade, der er
forsynet med et Fotografi. Kobberpladen bliver nemlig — lige som ved den
ovenfor beskrevne Pigmentfremgangsmaade — overtrukket med et Gelatinelag,
der indeholder kromsurt Salt, og i Kopieringsrammen udsat for Lyset under
en negativ Plade. Overalt, hvor Lyset ikke kan komme til at virke gjennem
den negative Plade, bliver Gelatinemassen opløselig; naar Kobberpladen altsaa
bliver bragt ind igjen i det mørke Værelse og afvadsket med varmt Vand,
bliver der et Billede tilbage paa den, hvis Konturer dannes af
Krom-gelatinelaget og Kobberet. Heldes der en Jernkloridopløsning over denne
Kobberplade, virker den som Ætsmiddel og angriber Pladen overalt, hvor
den ikke beskyttes af Gelatinemassen. Naar Ætsningen er tilendebragt paa
denne Maade, fjernes Gelatinen ad mekanisk Vej, medens den ætsede Plade
paa bekjendt Maade behandles med Trykfarve og benyttes til Kobbertryk.

Det bedste af hvad der hidtil er blevet præsteret i denne Retning
skyldes Georg Scamoni, en russisk Embedsmand. Han fremstiller ad
fotografisk Vej et positivt Billede af metallisk Sølv paa en Spejlglasflade, idet
han under den fotografiske Proces og Dagslysets Indvirkning ved Hjælp af
salpetersur Sølvopløsning og Pyrogallussyre forstærker den ubetydelige Mængde

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Oct 1 23:44:57 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/opfind1/6/0609.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free