Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Maskinbygningskunsten og dens Hjælpemidler - Indledende Bemærkninger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
INDLEDENDE BEMÆRKNINGER.
3
der skal gjennembores, er ved fire Skruer klemt saa fast, at den ikke kan
røre sig. Disse Skruer, f, ere forsynede med tandhjuiformede Møttriker, g,
og de kunne samtidigt drejes ved Hjælp af et Tandhjul, der er synligt ved Ä;
herved opnaas det, at de fire Skruer ved hver af Bjælkens Ender (paa
Figuren ses kun henholdsvis tre og to af disse Skruer) samtidigt trykke paa
Bjælken, som derved kommer til at ligge ganske centralt indeklemt mellem
dem. Blandt Leonardo da Vincis nysnævnte Skitser findes der ogsaa en
Tegning til en Filhuggemaskine, som vi senere komme til at omtale.
Selv om det saaledes maa betragtes som afgjort, at adskillige Maskiner
gaa temmelig langt tilbage i Tiden, var deres Anvendelse dog meget begrænset;
geniale Opfindere hørte dengang til de store Sjeldenheder, og en endnu større
Sjeldenhed var det, at en lykkelig Opfinder lod Verden nyde godt af sin
Opfindelse. Trangen til Maskiner var endnu ikke vaagnet, og der var iøvrigt
næsten intet Middel til at gjøre en Opfindelse mere almindelig bekjendt. Før
Watts Tid fandtes der ikke nogen Maskinbygningskunst i den Betydning, vi
nu give dette Ord. Det var som oftest dygtige Tømrere og Smede, der
be-skjæftigede sig med Maskinbygningskunsten, som Aarhundreder igjennem ikke
havde omfattet stort andet end Møllebygning.
I Slutningen af det 18de Aarhundrede tog Maskinvæsenets Udvikling
et nyt Opsving paa Grund af en Mængde Opfindelser, der alle kronedes med
afgjort Held. James Watt, den geniale og praktiske Mekaniker, indtager
ubestrideligt den første Plads blandt sin Tids Opfindere. Det var omtrent
Aar 1769 at han byggede sin første Dampmaskine, der stod langt over
New-comens atmosfæriske Maskine. Samtidigt fremtraadte ogsaa Arkwright,
Spinde-maskinens Opfinder. I denne Periode falde ogsaa de første men rigtignok
mislykkede Forsøg paa at bygge Dampvogne. Aarene 1774—1779 ere
betegnede ved adskillige Forbedringer, der bleve indførte i Bomuldsspinderiet;
saaledes konstruerede Crompton en Maskine, hvorved det blev muligt at
fabrikere finere og blødere Garn; John Lee forfærdigede en Kardemaskine
til kontinuerligt Arbejde. I Aarene 1784—1785 konstruerede Edmond
Cart-wright den første mekaniske Vævestol, den saakaldte Powerloom, hvorved
Væveriet blev sat i Stand til at holde Skridt med Maskinspinderiet, der
stadigt udviklede sig mere. Nicholson opfandt Aar 1790 den første, men
ganske vist upraktiske Hurtigpresse, og Aar 1794 blev der bygget den første
Kuppelovn til Smeltning af Støbejern tri Maskindele; Bygmesteren var John
Wilkinson, der var ansat i Watt og Boultons Maskinfabrik. Bramah
opfandt Aar 1796 den første hydrauliske Presse, og samtidigt indførtes der
nye og vigtige Forbedringer i Bomuldsspinderiet. To Aar senere forfærdigede
Henry Mundslay i London, næst efter Watt, Englands største
Maskin-fabrikant, den første Supportdrejebænk, der blev et af de vigtigste
Hjælpemidler til en nøjagtig Udførelse af Maskindele. Fra samme Tid skriver sig
den vigtige Opfindelse af Metalpakuing for Stemplerne i Dampmaskinen,
hvorved den tidligere benyttede Hamppakning blev helt fortrængt. Opfinderen hed
Cartwright, ikke at forvexle med ham, der opfandt den mekaniske Vævestol.
1*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
