Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Maskinbygningskunsten og dens Hjælpemidler - Indledende Bemærkninger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
4
INDLEDENDE BEMÆRKNINGER.
De Patentlove, der bleve udfærdigede i England ved Aar 1623,
be-yise tydeligt, at Opfindelsesaanden maa have ytret sig tidligere her end
andetsteds; de øvrige Landes Lovgivning i denne Retning er af langt nyere Datum.
Patentlovgivningen har ubestridelig været af stor Betydning, idet den har
opmuntret til nye Opfindelser ved at tilsige dem Beskyttelse og ved saaledes at
sikre Opfinderne Udbytte af deres Arbejde.
Blandt alle de Ytringer af Opfindelsesaanden, som vi har antydet i de
foregaaende Linier, og som ere betegnende for Slutningen af det 18de
Aar-hundrede, er det dog fremfor alt Watts Dampmaskine, som maa tildrage sig
vor Opmærksomhed; dens Historie er ogsaa Maskinbygningskunstens. For ret
at kunne vurdere denne Opfindelse maa vi erindre, hvilke tekniske
Vanskeligheder der maatte overvindes, dengang den første Dampmaskine skulde
udføres, Vanskeligheder, som der maatte en Mand som Watt til for at løse.
Ganske vist benyttedes der allerede dengang Drejebænke og Metalboremaskiner;
de første havde været kjendte i meget lang Tid, de sidstnævnte fra omtrent
Aar 1720, og Drejekunsten havde i Midten af det forrige Aarhundrede naaet
en høj Grad af Fuldendelse, der rigtignok oftest havde noget kunstlet ved sig;
Rund- og Plandrejning var imidlertid aldeles fremmed for Drejekunsten, som
derved naturligvis blev uden al Betydning for Maskinvæsenet. Høvle- og
Fræsemaskiner, der nu ere aldeles uundværlige i Maskinbyggeriet, savnedes
aldeles, og de øvrige mekaniske Hjælpemidler og Arbejdsmethoder, man havde
til sin Raadighed, vare ligeledes meget ufuldkomne. Det var derfor ogsaa
forbundet med store Vanskelighedei- for Watt at faa støbt Cylindrene til sin
Dampmaskine tilstrækkeligt glatte; at dette lykkedes, skyldes hans dygtige
Støbemester, Wilkinson; iøvrigt var han udelukkende henvist til eget Talent
og egen Opfindsomhed. Hvad angaar Konstruktionen af Watts Maskine, da
er den saa fuldendt, at der vist næppe gives nogen anden Opfinder, der saa
lykkelig har løst en Opgave, som var forbunden med saa store Vanskeligheder,
og endnu den Dag idag anses denne Maskine i sin oprindelige Form for at
være en særdeles praktisk Motor, navnlig for store Fabrikanlæg.
Et nyt Opsving i Dampmaskinetilvirkningen fremkaldtes ved Oliver
Evans, Maskinfabrikant i New-York, der i Aaret 1801 byggede den første
Højtryksmaskine (i Modsætning til Watts Lavtryksmaskine). Næsten
samtidigt hermed optraadte Trevithick og Vivian i England med det samme
System, der nu er blevet det herskende, thi man lader nu ogsaa Watts
Maskine arbejde med højere Tryk, end Opfinderen havde dristet sig til at
anvende paa Grund af sin Tids mere ufuldkomne Dampkjedelkonstruktioner.
Den simple Konstruktion af Højtryksmaskinen henvendte Tanken paa
Muligheden af at anvende denne Motor saa vel paa Vogne som Skibe. De første
Forsøg i disse Retninger gik omtrent jevnsides; men det lykkedes dog at
konstruere et brugtbart Dampskib, førend man endnu havde naaet til at bygge
et praktisk anvendeligt Lokomotiv.
Naar man fraregner endel mislykkede Forsøg, daterer Opfindelsen af
den første Dampbaad sig fra Aaret 1803, da Robert Fulton, i Forening
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
