Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Maskinbygningskunsten og dens Hjælpemidler - Statistiske Oplysninger om Dampmaskiner - Maskinbygningens Omfang
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
6
MASKINBYGN1NGENS OMFANG.
Den store Fuldkommenhed, som Dampmaskinen har naaet siden Watts
Tider, falder for en stor Del paa den Omstændighed, at vor Tids gode
Maskiner kun bruge en Femtedel eller vel endog kun en Sjettedel saa meget
Brændsel til samme Kraftudvikling, som Tilfældet var med de først byggede
Maskiner. Omendskjøndt Dampmaskinen endnu ikke kan siges at tilfredsstille
alle de Fordringer, som Videnskaben stiller til den, maa den dog utvivlsomt
betragtes som den vigtigste Motor i Industrien og i Handelssamkvemmet mellem
de forskjellige Lande.
Men om Dampmaskinen end spiller den vigtigste Rolle i Tekniken,
maa man dog ikke glemme de Tjenester, Vandhjulene og Turbinerne
vise Industrien, og som aldrig kunne vurderes højt nok for deres Egenskab
af billige og kraftige Motorer i Lande, der — som Tilfældet exempelvis er
med Norge og Sverig — have en overordentlig Vandrigdom til deres Raadighed.
Maskinbygnlngens Omfang. Efterat vi nu i Dampmaskinens Udvikling
have set et af Maskinbyggeriets vigtigste Resultater, skulle vi ogsaa søge at
give et kort Overblik over denne storartede Industrigrens øvrige
Frembringelser, der ere tilvejebragte ved Hjælp af Dampmaskinen. Vi vilde imidlertid
derved komme ind paa et næsten ubegrænset Omraade, thi der gives vel næppe
nogen Virksomhed mere af denne Art, uden at der er opfunden en eller anden
Maskine dertil; vi maa derfor indskrænke os til kun at betragte de
Hovedgrupper, hvori Maskinerne kunne deles.
Alle Maskinerne, lige fra de allersimpleste og til de mest indviklede,
kunne deles i to Arter: Kraftmaskiner og Arbejdsmaskiner.
Kraftmaskinerne, der ogsaa kaldes Motorer, have til Øjemed at modtage den
mekaniske Kraft, fremfor alt Virkningerne af Elementærkræfterne (Vandfald,
Vind, Varme eller Dyrekræfter) og derefter omsætte denne Kraft til en
regelmæssig rundgaaende eller retliniet frem- og tilbagegaaende Bevægelse. Disse
regelmæssige Bevægelser overføres derefter paa Arbejdsmaskinerne, der have
til Opgave at udføre de forskjellige Virksomheder, som der fordres. For at
kunne overføre Arbejdet fra den ene af disse Maskiner til den anden udkræves
der en tredie underordnet Klasse Maskiner, nemlig Mellemmaskinerne.
Man kan derfor egentlig ved enhver Maskine skjelne disse tre Arter af
Maskiner fra hinanden; saaledes kan man ved en almindelig Vandmølle kalde
Vandhjulet for Kraftmaskinen, Møllestenen for Arbejdsmaskinen og det
mellemliggende Hjulværk for Mellemmaskinen.
Til de egentlige Kraftmaskiner henregne vi saaledes Vind- og
Vandhjul, Dampmaskiner og forskjellige Sorter Luftmaskiner, ligesom ogsaa
hydrauliske Presser, Hestegange m. m. Om end disse Maskiner optræde under mange
forskjellige Former, er det dog intet imod den Mængde Former, hvorunder
Arbejdsmaskinerne optræde, men desuagtet kunne disse sidste dog henføres
til to Hovedsystemer, nemlig:
I. Maskiner til fremadskridende Bevægelse og
II. Formforandringsmaskiner.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
