Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Maskinbygningskunsten og dens Hjælpemidler - Maskinbygningens Omfang - Praktiske Befordrere af Maskinbygningskunsten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
8 MASKINBYGNINGENS OMFANG. PRAKTISKE BEFORDRERE AF MASKINBYGNINGKUNSTEN.
Høvle-, Bore-, Slibe-, Locke-, Nittearbejder o. s. v., som tidligere maatte
udføres ved Haandkraft. Først ved Hjælp af disse Værktøjsmaskiner er det
lykkedes Tekniken at løse de Kjæmpeopgaver, som den nyere
Maskinbygnings-kunst stiller; vi skulle derfor her, paa Grund af denne deres Vigtighed, give
en kort Oversigt over deres Udvikling.
Som allerede tidligere bemærket, stod Maskinbygningskunsten paa Watts
Tid endnu i sin Barndom, dels fordi den savnede en rationel theoretisk
Grundvold og dels fordi Antallet af Værktøjsmaskinerne dengang var meget
ringe og Maskinerne tilmed særdeles ufuldkomne.
Den første Mekaniker, der sysselsatte sig med Forbedringen af
Værktøjsmaskinerne, var den allerede tidligere nævnte engelske Maskinfabrikant
Henry Mundslay (født 1771, død 1831). Det er ham, der i saa høj Grad
forbedrede et af Maskinbygningskunstens vigtigste Værktøj nemlig
Drejebænken, idet han ej alene konstruerede den til de finere Arbejder saa meget
anvendte Prisme-Drejebænk (saaledes kaldet paa Grund af at Stillingen
be-staar af en prismatisk Jernskinne, der giver en meget nøjagtig Gang for
Dukkerne og for den Gjenstand, der skal drejes), men ogsaa opfandt
Supporten, denne saa uundværlige Del til den nøjagtige Førelse af Drejestaalet.
En anden særdeles vigtig Maskine, Metalboremaskinen, fandtes rigtignok
allerede paa Watts Tid, men var da meget ufuldkommen og kun indrettet til
Haandkraft, saa at der kun kunde bores smaa Huller med den. De
Forandringer, som den senere undergik, foretoges først i England; i Tyskland var
den saaledes endnu meget sjelden i Tyverne og først i Trediverne kan man
sige, at den begyndte at blive mere almindelig paa Kontinentet.
Forinden vi gaa over til den praktiske Del af Maskinbyggeriet, skulde
vi endnu kun omtale nogle af de Mænd, der særlig have gjort sig fortjente af
denne Kunst.
Praktiske Befordrere af Maskinbygningskunsten. Af disse maa man først
nævne den bekjendteste nemlig Joseph Whitworth, Chefen for den store
Maskinfabrik i Manchester, hvis Arbejder ere bievne verdensberømte. De
whitworthske Værktøjsmaskiner anses endnu som Normaltyper. Whitworth
har endvidere gjort sig berømt ved Opfindelsen af nye Maaleinstrumenter og
Markerapparater, ved Indførelsen af Arbejdet med plane Skiver og ved
Anvendelsen af særlige Apparater til Behandling af Flader, som skulde bearbejdes
med stor Nøjagtighed. Alle disse Opfindelser have det Øjemed, at
tildanne de forskjellige Maskindele, der efter Arbejdets Delingsprincip udføres
af forskjellige Arbejdere, saa nøjagtige, at de strax kunne passe sammen uden
nogen Efterhjælp. Desuden har Whitworth ogsaa bragt Maskinfaget et stort
Skridt frem ved Indførelsen af sin Skrueskala, hvorved han angiver den Vej,
som Fabrikationen i det store maa gaa for at fabrikere de mest anvendte
Maskindele, som Lejer, Axler m. m.; det var nemlig af stor Betydning, om
man kunde faa nogle almengyldige Konstruktionsprincipper for disse
Maskindele. De uhyre Forbedringer, som Whitworth har gjort paa det
artil
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
