Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Maskinbygningskunsten og dens Hjælpemidler - Praktiske Befordrere af Maskinbygningskunsten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
PRAKTISKE BEFORDRERE AF MASKINBYGNINGSKUNSTEN. 9
leristiske Omraade, har ogsaa gjort hans Navn berømt i en anden Retning
end den, hvorom her er Talen.
Af tyske Maskinbyggere, der have gjort sig bekjendte som Bærere af
denne industri, maa man navnlig nævne tre: Borsig, Hartmann og
Zim-mermann.
Johann Friedrich Borsig (født 1804 i Breslau, død 1854 i Moabit
ved Berlin) er Grundlægger og Skaber af den udenfor Oranienburger-Porten
i Berlin beliggende Maskinfabrik. Det er ham, Tyskland har at takke for
Indførelsen af Lokomotivfabrikationen, hvorved dette Lands Jernbanevæsen
kunde gjøre sig uafhængig af England. Under hans energiske Ledelse fik den
i 1837 med 50 Arbejdere begyndte Fabrik en saa hurtig Udvikling, at den
allerede i 1847 sysselsatte 1200 Personer. Ved Udgangen af Aaret 1851
vare allerede 330 Lokomotiver udgaaede fra hans Fabrik. I Aaret 1847 alene
leverede Borsig 67 Lokomotiver med tilhørende Tendere, hvilket er mere end
Englands største Værksted kunde præstere i samme Tid. Han tilberedte selv
sit Jern og var saaledes den første tyske Maskinfabrikant, der ikke behøvede
at ty til det engelske Marked.
For i andre Retninger at gjøre sig helt uafhængig af England kjøbte
han i Aaret 1854 endel Kulgruber ved Bi sk upi tz i Overschlesien, hvor han
tænkte paa at anlægge Masovne, da Døden afbrød ham i hans Virksomhed.
Men han efterlod sig en Søn, der udførte Faderens storartede Planer. I 1860
byggedes de Masovne, der nu i et Antal af fire forsyne Jernværket i Moabit
med det fornødne Raamateriåle. Under de for Maskinbyggeriet saa gunstige
Konjunkturer i Aarene 1856 og 1857, udvidedes saavel Lokomotivfabriken
som Jernværket. Fra denne Tid har det første kunnet levere aarlig 150—160
Lokomotiver, det sidste 300—350,000 Centner Jern. Da i Aarene 1866 — 1870
de schlesiske Valseværker bragte deres Varer paa Markedet til en særdeles
lav.Pris, saa Borsig sig, paa Grund af den dyre Fragt for Raamaterialierne,
nødt til at forlægge Moabits Valseværk til Schlesien, hvorved han sattes i
Stand til atter at kunne konkurrere med de andre Fabrikanter. Ved denne
Flytning, der foretoges i Aaret 1870, bleve endel Lokaler ledige i Moabit,
saa at han kunde udvide Lokomotivfabriken, der nu kan levere 250
Lokomotiver aarlig. Ved Slutningen af Aaret 1871 havde Fabriken leveret 2810
Lokomotiver og sysselsatte da 1800 Arbejdere foruden at 700 Arbejdere vare
beskjæftigede med Fabrikationen af Dampmaskiner, Pumpeværker, Jernbroer,
Arbejdsmaskiner til store industrielle Foretagender m. m. I Overschlesien
vare ved Borsigs Fabrik omtrent 3000 Arbejdere ansatte ved Kulgruberne,
Masovnene og ved Valseværkerne.
Samtidig med Borsig, altsaa ligeledes i Aaret 1837, grundlagde Ri c ard
Hartmann (født 1800 i Barr ved Schlettstadt i Elsass) en Maskinfabrik i
Chemnitz i Kongeriget Sachsen, der har gjort sig særdeles bekjendt ved de
fortrinlige og mangesidede Arbejder, som ere udførte der. Fabriken er nu
overtaget af et Aktieselskab og bærer Navnet »den sachsiske
Maskinfabrik«, men staar dog stadig under Hartmanns Ledelse. Skjøndt den
be
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
