Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Maskinbygningskunsten og dens Hjælpemidler - Værktøjsmaskiner
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
••VÆRKTØJSMASK INER.
21
Værktøjsmaskiner. De raa Arbejdsstykker, saaledes som de ere, naar
de lige komme ud fra Støberiet eller Smedien, kræve en nøjagtigere
Bearbejdning end den, som kan opnaas ved de Methoder, som vi hidtil have lært at
kjende. Disse Arbejder ske enten ved Haandkraft (ved Filen, Mejslen,
Slibning eller Skrabning) eller ved Maskiner. For at kunne tilfredsstille de
Fordringer, der nu stilles til et Maskinværksted, ikke alene hvad Nøjagtighed men
ogsaa hvad Billighed angaar, indskrænker man Haandarbejdet saa meget som
muligt og udfører det væsentligste Arbejde ved Maskiner. De hertil benyttede
Maskiner benævnes i Almindelighed Værktøjsmaskiner. Arbejdsstykket
spændes fast i eller paa Maskinen, medens Værktøjet er indspændt i en særlig
Indretning. Hver Værktøjsmaskines Arbejdsprincip bestaar i, at enten
Arbejdsstykket alene eller Værktøjet alene eller endelig begge Dele bevæges saaledes
mod hinanden, at Staalet paa Værktøjet kan borttage de Metalpartikler, der
skulle fjernes.
En af de vigtigste Omstændigheder er derfor, at Staalet har sin
rigtige Form, Haardhed m. m. Det anvendte Staal (Dreje-, Bore-, Høvlestaal
m. m.) fremstilles af det bedste engelske Støbestaal; i den senere Tid har
man ogsaa benyttet Værktøj af Støbejern eller Staal, hvis Eg er forsynet
med Diamant. Staalet er i Reglen prismatisk og i den ene eller i begge
Ender smedet kileformet og hærdet samt slebet. Det er klart, at Forholdet
mellem Arbejdsstykkets og Staalets Stilling ligesom ogsaa deres gjensidige
Bevægelse m. m. bestemmes efter de Regler, hvis Rigtighed er bekræftet ved
en lang Erfaring.
Værktøjsmaskinerne kunne først, med Hensyn til det Materiale, der
skal bearbejdes, inddeles i to store Klasser: Maskiner til Metallernes
Bearbejdning og Maskiner til Træets Bearbejdning, hvilke sidste
særlig skulle behandles i et senere Kapitel.
Holde vi os nu til Arten af Arbejdet og Formen af de Stykker, der
skulle bearbejdes, saa træffe vi først paa en Gruppe Maskiner, hvis
Konstruktion hovedsagelig beror paa Beskaffenheden af den Flade, der skal bearbejdes,
men ikke eller dog kun i ringe Grad paa Størrelsen eller Formen deraf.
Hertil hører et forholdsvis ringe Antal Maskiner, som findes i ethvert velindrettet
Maskinværksted, og der anvendes til en Mængde hyppig forekommende
Arbejder. Disse kaldes sædvanlige Værktøjsmaskiner. En anden Gruppe
udgjøre derimod de Maskiner, som tjene til at fremstille eller bearbejde visse
Gjenstande, hvis Dimensioner, Anordning og Bevægelse ikke alene beror paa
Beskaffenheden af Yderfladen men ogsaa paa deres Form og Størrelse.
Antallet af de Maskiner, der høre til denne sidste Gruppe, er meget
stort og forøges stadigt; man finder dem baade enkeltvis og gruppevis i alle
saadanne Fabriker, som sysselsætte sig med Tilvirkningen af en enkelt Artikel.
Disse Maskiner benævnes Specialværktøjsmaskiner.
De sædvanlige Værktøjsmaskiner kunne deles i 7 Hovedklasser:
1) Drejebænke, 2) Boremaskiner, 3) Høvlemaskiner, 4)
Stikkemaskiner, 5) Fræsemaskiner, 6) Skrueskjæremaskiner og 7) Maskiner til Pladers
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
