- Project Runeberg -  Opfindelsernes Bog (1. Udgave) / 7. De vigtigste Industri- og Haandværksgrene /
22

(1877-1883) [MARC] Author: Friedrich Georg Wieck, André Lütken, George Lütken
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Maskinbygningskunsten og dens Hjælpemidler - Værktøjsmaskiner - Drejebænken

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

22

DREJEBÆNKEN.

Bearbejdelse, Smedning og Slibning. Endvidere findes en uoverskuelig Mængde
Specialmaskiner, hvis Konstruktion betinges af de Industrigrene i hvis Tjeneste
de skulle anvendes. Saaledes findes der særlige Maskiner til Fabrikation af
Lokomotiver og andet Jernbanemateriel, til Skibsbyggeriet, Gevær- og
Kanonfabrikationen m. m. Af de sædvanlige Værktøjsmaskiner er Drejebænken den
vigtigste.

Drejebænken benyttes hovedsagelig til Fremstilling af cirkelrunde Flader
det vil sige af Omdrejningsflader og af disse da i Reglen de konvexe; dog
kan man ogsaa ved en ringe Forandring benytte saadanne Maskiner til
Udboring af Huller samt Fremstilling af konkave eller plane eller endog
skrueformede Flader. Saaledes kan man paa en fuldstændig Drejebænk dreje
cylindrisk, plant, konisk, bore nye Huller eller udvide ældre, skjære
Skruegange og høvle Riller. Ved Hjælp af særlige Anordninger kan man dreje
efter visse krogede Linier, dreje Kugler ja endogsaa Ovaler. En Drejebænk
ses saaledes at være den mest uundværlige Værktøjsmaskine, som selv det
mindste mekaniske Værksted ikke kan undvære.

Ifølge sit Princip er Drejebænkens Indretning den samme, hvad enten
den benyttes til Træ eller Metal, ja den er endog undertiden mere indviklet
til det første Materiale, da dette paa Grund af sin Blødhed kan anvendes til
meget, som Jernet ikke egner sig til. Hvor der bliver Tale om Tilvirkning
af Legetøj, skulle vi nærmere beskjæftige os med Enkelthederne ved
Drejebænkens Indretning.

I Hovedsagen bestaa alle almindelige Drejebænke af følgende Stykker:
Vangerne, Spindel dokken og Løberdokken. Mellem de to sidstnævnte
fastgjøres Arbejdsstykket, der sættes i omdrejende Bevægelse af Spindelen,
der er anbragt i den faste Spindeldok. Som Navnet antyder, er Løberdokken
bevægelig og i Spindelens Retning, saaledes at der kan fastgjøres
Arbejdsstykker af forskjellig Længde. Den tredie Hovedbestanddel af Drejebænken
er Supporten, hvori Drejestaalet fastgjøres, saa at det kun kan beskrive den
Bane, der er tilsigtet; som oftest sætter Maskinen selv Supporten i Bevægelse.
Afvigelser herfra forekomme kun ved Drejebænke, der ere konstruerede til
særligt Brug. Ved de egentlige Plandrejebænke bortfalder saaledes
Løberdokken, medens Hjuldrejebænke i Stedet derfor ere forsynede med endnu en
Spindeldok. Fremdeles findes der Drejebænke med to Supporter
(Dobbelt-supportdrejebænke); Hjuldrejebænkene have altid to, undertiden endog fire
Supporter.

Ved alle egentlige Drejerarbejder er det Arbejdsstykket, som er
fastgjort mellem Løber og Spindel eller til Planskiven, der udfører
Hovedbevægelsen, der er jevnt roterende. Supporten med Drejestaalet, der er fastgjort
dertil, skal derimod udføre en fremskridende Bevægelse, saa at det sidstnævnte
lidt efter lidt føres hen over hele Arbejdsstykkets Overflade. Ved
Maskin-drejning er denne Bevægelse retlinet og kontinuerlig, idet den opnaas ved en
lang Skrue, der sættes i ligeformig Bevægelse af Maskinen. Denne Skrue,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Oct 1 23:45:22 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/opfind1/7/0036.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free