Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Krigsvaabnene - Historisk Indledning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HISTORISK INDLEDNING
35
man ikke vilde gjøre Hæren vaabenløs i Nærkamp. Efterhaanden vare
Haand-vaabnene imidlertid bievne lettere: Musketten, opkaldt efter den italienske By
Moschetta, hvor den først kom til Anvendelse, fremkaldte Musketerer, hvoraf
endel, fordi de tillige vare forsynede med Haandgranater (grenades), fik Navn af
Grenaderer. Da nu Bajonetten opfandtes 1646, i sin første Form en Pikspids
med et Træskaft til at stikke ned i Muskettens Løb, havde man et Vaaben for
Nærkamp, og saa først forsvandt Betænkelighederne ved Pikenerernes
Afskaffelse. Paa samme Tid fandt man paa at sætte Fyrstaalet (fusil) i
Forbindelse med Geværet, og 1671 dannede Ludvig XIII. det første Fusilerregiment,
hvilket helt og holdent var bevæbnet med »Stenlaasgevær« med Bajonet. Dette
blev nu Normen for hele det europæiske Fodfolks Bevæbning, hvorvel de
tidligere Benævnelser, Musketerer, Grenaderer o. s. v. bibeholdtes. Det nye
Vaaben nødvendiggjorde et nyt Befæstningssystem, som Vauban paa denne Tid
udtænkte. Tillige fordrede det et forøget Træn, Krudtvogne, Krudtmagasiner,
hjemme og i Krigen, en storartet Fabrikvirksomhed, Laboratorier og Arsenaler.
Det var altsaa helt nye Krigsmidler, som traadte frem samtidig med
Gustav Adolf, Turenne, Enghien (Condé), Moritz af Sachsen og de mange
andre, som betegne Krigskunstens første Gjenfødelsesperiode, der afsluttes med
Frederik II. Denne bragte Krigskunsten til en længe ukjendt Højde. Den
Hær, han fik overleveret fra sin Fader, var forsynet med den Bevæbning, som "
endnu lang Tid efter blev den almindelige. Fodfolket havde helt igjennem^
Stenlaasgeværer, som nu efter Opfindelsen af Jernladestokken kunde ladeSU.
hurtigere, de blanke Vaaben vare repræsenterede ved Bajonetten; og det tal^i
rige Rytteri, der nu var et Kampvaaben, og Artilleriet var det vigtigste Bi- <
vaaben. Hvad der gav Hæren dens store Glans, var dog dens udmærked|^
Dressur, der var begyndt under Faderen. Den ilede i hurtig Tid fra den eimC
Kampplads til den anden og var strax i sin vante Orden; men der var nogeÉ^
af Phalanxens Natur i den; dens Opstillingsmaade, der paa Grund af Hd-^j
vaabnene var bleven mere flad (Lineartaktiken), var for stereotyp. Kongei^
kommanderede sædvanligst Hæren selv med Kommandører for Fløjene til HjælpP
og med Fløjadjudanter som Mellemmænd mellem Fløjene og sig. Denne Opr
stillingsmaade stod i nøje Sammenhæng med Hærens Sammensætning. HvorveP
for to Trediedele national, bestod den helt af hvervede Folk, som kun hold^P
i Orden ved Tvang, og for hvem en maskinmæssig Exercits og Opstilling
derfor var nødvendig. Den maatte derfor bukke under for de første virkelig
nationale Hære, som efter Aarhundreders Forløb viste sig i Europa. Den
franske Revolutions Frivillige styrtede sig i Kampen for at ofre sig for
Fædrelandets Sag. Et nyt Element kom ind i Rækkerne og befrugtede dem. Det
blev den opløste spredte Fægtning, Individernes Kamp under en alle
omslyngende fælleds Ide, der gjorde Underværker. I Napoleons Haand antog denne
Taktik klassiske Former, han ilede fra Sejr til Sejr, og ingen af de senere
Feltherrer er kommen Alexander og Cæsar nærmere end han; men hans
Krigsførelse opvakte Folkene overalt, de optoge Systemet, og han bukkede under
3*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
