Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Krigsvaabnene - Blanke Vaaben og Dækvaaben
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
42 BLANKE VAABEN OG DÆKVAABEN.
(Fig. 23 2, 5, 7) har oprindelig et langt, temmelig bredt, tveegget Spydblad
med fremstaaende Hager paa Siderne eller med svagt fremstaaende Vinger
bagtil; senere gjøres undertiden Spydbladet bredere og Vingerne mere
fremtrædende. Som henhørende til de omtalte Vaaben kan endvidere nævnes
Ronkaen (Ranseür), der har et langt, tilspidset Spydblad med tilsvarende
frembøjede Spidser bagtil; fremdeles den saakaldte Corseque, paa hvilken
Hagerne ere bøjede tilbage og ofte skjærpede indadtil. Paa Espontonen
(Fig. 23 9, 10) er Spydbladet lille og forneden tildannet med fremstaaende
Spidser i de mest forskjellige Former; snart har det Form af en Lillie, snart
er det halvrundt og gjennembrudt samt forsynet med en kort Parerstang.
Brechekniven har et meget langt, bredt, enegget og stærkt tilspidset
Spydblad, der i Reglen har en Hage eller fremstaaende Spids bagtil. Den
saakaldte Bardiche (Fig. 23 1) har et bredbladet, langt, halvrundt Øxeblad,
som er stærkt tilspidset mod Enderne, og hvis nederste Spids er fastgjort til
eller falder sammen med Skæftet. Øxe i Forbindelse med Ildvaaben findes i
Pistoløxen (Fig. 28 16), der har været anvendt som Entringsvaaben. Ved
Slutningen af det 18de Aarhundrede anvendes endnu Espontonen af
Befalings-mændene, og det saakaldte Kystmilicespyd af Landeværnet, men derefter
forsvinde disse Slags Vaaben fra Fodfolkets Bevæbning.
Uagtet man fra Romernes Glansperiode kjendte hele Kyradser af
Bronce, benyttedes i Norden til det Ilte Aarhundrede dog kun den simple
Ringskjorte som Dækmiddel i Kampen; denne Ringskjorte, der var en
Læder- eller Tøjjakke med tæt til hverandre paasyede Ringe, maa vistnok
anses som en Efterligning af den ved det romerske Fodfolk benyttede Lorica,
der som oftest var besat med fint sammenføjede Kjæder; Homer nævner dette
Kjædeharnisk i Beskrivelsen af de græske og trojanske Krigeres Udrustning.
Til Værn for Hovedet benyttedes dels en af Metalbøjler i Reglen efter Huens
Form tildannet Panserhue, dels en skaaldannet, foroven lidt tilspidset
Hjelm, der hyppigt fortil havde en Skinne til Dækning for Ansigtet. Endelig
søgte ogsaa Datidens Krigere et Dækmiddel i Skjoldet, som var rundt eller
aflangt, af Træ eller Læder, samt beslaaet med Metal eller belagt med malet
Gips, der var udrørt i Lim. Samtidig med Ringskjorten anvendtes
Skjæl-skjorten med fiskeskjælsagtige, tagspaanlignende eller rudeformige over
hverandre lagte smaa Blade af Jern eller Horn, en Dragt, som bibeholdtes til ind
i det 13de Aarhundrede; hvad Sagnet fortæller om den hornede Siegfried
turde have sin naturlige Forklaring i en saadan Hornskjælsskjorte eller
Hornbrynje. Endelig forekommer, navnlig i England og Frankrig, men sjeldnere i
Tyskland, Skiveskjorten, som dannedes af Metalskiver, syede paa Læder
med Oxesener.
Fra det 13de Aarhundrede skriver sig Korazinen eller Jazerinen,
en skjortelignende Beklædning af broget Stof, indvendig belagt med Metalskjæl,
hvis forgyldte Nitter vare synlige udenpaa Stoffet. En saadan Korazin ses i
den i Fig. 22 4 afbildede russiske Fodfolkrustning fra det 15de Aarhundrede;
den er af rødt Fløjl, og de udvendige Nithoveder ere ciselerede; den dertil
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
