Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Krigsvaabnene - Blanke Vaaben og Dækvaaben
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BLANKE VAABEN OG DÆKVAABEN.
43
svarende koniske Hovedbedækning bestaar af dobbelt udpolstret Fløjl med
Næseskinne af Jern. Samme Figurs Nr. 3 forestiller en mongolsk Rustning
fra det 14de Aarhundrede, der 1829 er gjort til Bytte i Adrianopel, og som
har Metalskiver paa Panserfletning; Huen er af Staal og forsynet med
Rosetter og guldindlagte Blomster. Af lignende Arbejde er den med paafæstede
Jernplader forsynede Panserskjorte fra Aaret 1550, som er fremstillet i
Fig. 21 Nr. 12.
Fra det 13de til det 15de Aarhundrede skriver sig det uskjønne,
læderstribede Ringharnisk, paa hvilket Strimler af Læder bedække
Sammenføjningerne mellem Rækken af Metalringe; hertil bar man den ovenomtalte
Ringskjorte, hvor Ringene vare anbragte i horisontale Rækker saaledes, at de
i hver Række vare lagte over hinanden, i Rækkerne afvexlende tilhøjre og
tilvenstre, og saaledes, at hver følgende Række skjød halvt ud over den
fore-gaaende; Hovedet dækkedes af et Slags Kabyds med en Jernhat ovenpaa.
Naar ældre Digte antyde, at Panserskjorter, det vil sige
Metaltraads-skjorter, om end kun undtagelsesvis, dog allerede paa hin Tid vare i Brug,
og det endog angives, at de paa det tredie Korstogs Tid skulle være komne
til Europa, er det dog sandsynligt, at de ikke have havt nogen stor
Udbredelse, eftersom i Europa Jerntraadens Bearbejdelse indtil Begyndelsen af
det 14de Aarhundrede skete med Hammeren, og man paa denne Maade ikke
kunde faa et saa godt og ensartet Produkt, som da man opfandt at trække
Traaden i en saakaldt Trækkebænk. De fint forarbejdede Panserskjorter, som
man hyppigt finder i Vaabensamlinger og Tøjhuse, ere derfor i Reglen langt
yngre. Derimod ser man fra denne Tid, allerede fra Slutningen af det 13de
Aarhundrede, Rustninger fremkomme, der, om end i Begyndelsen raat
forarbejdede, efterhaanden nærme sig den fuldstændige Pladerustning, som i
Slutningen af det 14de Aarhundrede var i Brug, og som i det følgende
Aarhundrede naaede sin mest fuldendte Form. Fig. 24 og 25 forestille en Ridder
fra Kejser Maximilian I.s, »den sidste Ridders« Tid, efter hvem den Tids
kanelierede, ofte med overdentlig Kunstfærdighed forarbejdede Rustninger
benævnes de maximilianske.
Begynde vi fraoven, bestod en saadan Rustning af følgende Dele:
Kalotten med Ørehullerne (la) udgjorde den egentlige Beskyttelse for Issen.
Paa Kalotten sad Kammen (2), der sædvanlig kun var lidt fremstaaende, og
som dækkedes af Fjerbusken, der fastgjordes i Røret 6‘, de saakaldte
Bour-guignots havde en højere Kam. Visiret (5), Hjelmens egentlige
Mellemstykke, var enten helt eller ogsaa bestaaende af to til fire Dele; Aabninger
af forskjellig Form vare anbragte for at Ridderen kunde se (3a) og drage
Aande (36); undertiden fandtes paa højre Side en Klap, som kunde aabnes.
Hagestykket (4) var til Beskyttelse for den nedre Del af Ansigtet, men
gik dog ikke højere op, end at Ridderen, naar Visiret sloges op, havde Mun
-den fri. Visir og Hagestykke vare (3c) befæstede saaledes til Kalotten, at
de kunde skydes op og ned, og de vare yderligere forbundne med hverandre
ved Hager; i Turneringen ved Porte St. Antoine i Paris kostede det Henrik II.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
