Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Krigsvaabnene - Blanke Vaaben og Dækvaaben
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
46
BLANKE VAABEN OG DÆKVAABEN.
»Helkrebs«, naar alle dets Dele vare til at forskyde, »Halvkrebs«, naar dette
kun kunde ske med den nedre Del (Begyndelsen af det 16de Aarhundrede).
De smaa Skinner, som vare anbragte ovenfor Harniskets Sidestykker til
Beskyttelse for Armhulingerne, tillode Armens frie Bevægelse. Under
Harnisket bar Ridderen en vatteret Trøje af Skind, men stundom ogsaa af Silke,
den saakaldte Gambeis. Denne Dragt maatte passe nøje til Kroppen for at
kunne beskytte denne mod de smertefulde og farlige Tryk af de tunge
fjendtlige Hug. Kun faa saadanne Trøjer findes endnu bevarede; i Kathedralen i
Chartres findes en af rødt Tøj, som antages at have tilhørt Filip den Smukke
(død 1314) eller hans Søn Karl IV. (død 1328). Umiddelbart ovenpaa denne
Trøje eller Køllert, hvortil hørte en Fod- og Benbeklædning, ligeledes af Skind,
bares en Panserskjorte, der saaledes dækkede alle Sammenføjninger i
Pladeharnisket. Paa Harnisket var anbragt en Hage (23), som undertiden kunde
drejes, og paa hvilken Landseskaftet hvilede. Skjørtet, sammensat af
Skinner, som kunde forskydes, beskyttede Lænderne og bestod af to
Hoveddele, For- og Bagskjørtet (11, 14); til det første var der befæstet to
ligeledes forskydelige Skjøder (12), hvilke ogsaa ofte vare forarbejdede i et med
Forskjørtet. De saakaldte halve Rustninger fra Begyndelsen af det 16de
Aarhundrede gik fra Hovedet til disse endnu yderligere forlængede Skjøder.
Ved Hjælp af Remme blev Harnisket fast sammenspændt, saa at
Bryststykket naaede ud over Rygstykket; af det paa Hofterne hvilende Panser
maatte Ridderen ikke føle noget Tryk, men kun Vægten. Ovenpaa Harnisket
fæstedes Axelstykkerne (16) ved Hjælp af Staalhager (18) eller Remme.
Paa Ryggen havde begge Axelstykkerne samme Form og Størrelse, men paa
Brystet var det højre mindre, for at den højre Arm skulde kunne bevæge sig
mere frit og uhindret. Til Beskyttelse for Halsen mod Pike- og
Hellebardstød var der paa Axelstykkerne opstaaende Kanter (17). Ved mange
Rustninger fandtes der dog ikke saadanne med Kanter forsynede Axelstykker, men
i saa Fald bleve Skuldrene og Armhulingerne beskyttede ved runde
Staal-skiver, som vare saaledes befæstede med Remme, at de gave efter for Armens
Bevægelser. Armstykkerne (Armskinnerne) (19) bestode af to Hoveddele,
den øvre ovenfor Albuen og den nedre, hver for sig delt i to Halvdele; den
øvre dannedes tildels af Skinner. Albuerne dækkedes af de enten hvælvede
eller spidst udløbende Albustykker (20), som ved Skruer forenedes med
Armstykkerne. Handskerne, dels med dels uden Fingre, vare af
Elsdyrseller Hjorteskind med derpaa fæstede Skinner. Paa Fingerhandskerne havde
Pege- og Lillefingeren 15, Ringfingeren 16 og Langfingeren 22 Skinner.
Handskerne uden Fingre havde dog altid Tommelfingeren afsondret pg bedækket
med Skinner; de øvrige Fingre vare enten kun antydede, eller Skinnerne gik
helt rundt om Haanden. Til Handskerne hørte Kraver af Jern. La ar
stykkerne bestode oventil af to forskydelige Skinner og dannedes derfra af et
Stykke indtil Knæet; de fæstedes med Remme; en paa de forskydelige
Skinner anbragt skarp Kant skulde afværge fjendlige Landsestød.
Knæstykkerne (25) vare forskydelige, men lignede iøvrigt Albustykkerne.
Benskin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
