Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Krigsvaabnene - Blanke Vaaben og Dækvaaben
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BLANKE VAABEN OG DÆKVAABEN.
51
sin Almindelighed er som vore Skolesadler, en Form, der endnu mere eller
mindre er bibeholdt i Orienten.
Harnisket havde ved Begyndelsen af det 16de Aarhundrede naaet den
højeste Udvikling, og da den Beskyttelse, det gav mod de efterhaanden
kraftigere Ildvaaben, ikke stod i Forhold til dets betydelige Vægt, aflagde man
det ene Stykke efter det andet. Benskinnerne udelodes først, hvorved der
opstod de saakaldte halve Harnisker. Derefter forsvandt Armstykkerne
og Laarstykkerne, og tilsidst beholdt man foruden Hjelmen kun Bryst- og
Rygstykket, og disse Dele endog kun ved det svære Rytteri, som i mange
Lande endnu er forsynet dermed. Da saaledes ogsaa Jernhandsken kom af
Fig. 29. Sværd og Dolke fra det 16de og 17de Aarhundrede.
Brug, og paa den anden Side Fægtekunsten blev mere udviklet, blev Sværdets
enkelte, korsdannede Fæste ej længer tilstrækkeligt beskyttende, og derfor se
vi de i Fig. 29 fremstillede Sværd og Dolke fra det 16de og 17de
Aarhun-drede med mere eller mindre lukkede Fæster. Nr. 1 er et italiensk Sværd med
ciseleret Fæste af anløbet Staal; Nr. 2, 7 og 8 ere tyske og italienske Vaaben;
Nr. 3, som i Formen ligner den skotske Claymore, bares af de saakaldte
Schiavonis, dalmatiske Lejetropper i Republiken Venedigs Tjeneste, og Nr. 4
af de under Navnet den »sorte« Bande berømte Tropper, som tilhørte Johan
af Medici, en Neveu af Pave Leo X. De tyske og italienske Dolke Nr. 10.
11 og 12 ere saakaldte main-gauches, det vil sige Dolke, som førtes med
venstre Haand for at afparere Modstanderens Sværdhug; lignende Anvendelse
4.*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
