Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Krigsvaabnene - Blanke Vaaben og Dækvaaben - Kunsten at smede Vaaben
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
52
BLANKE VAABEN OG DÆKVAABEN. KUNSTEN AT SMEDE VAABEN
havde de to spanske Dolke Nr. 5 og 6; Nr. 5’s ejendommelig spaltede Klinge
skulde fange og fastholde det fjendtlige Sværd. Nr. 9 er en tysk Springdolk,
som ved et Tryk af Fingeren deler sig i tre Blade. Efter et engelsk Arbejde
fra Jakob I.’s Tid, som omhandler Dolkens almindelige Brug og
Anvendelsçs-maade, benyttedes den som Prydelse, som Vaaben i Haandgemæng, som
Piket-pæl til at binde Hesten ved og endelig til at give den besejrede Fjende
Naade-stødet, hvorfor den ogsaa bar Navnet miséricorde.
Hvad endelig Skjoldet angaar, benyttedes i det 14de og Begyndelsen
af det 15de Aarhundrede, til hvilken Tid Kampen hovedsagelig førtes tilfods,
foruden det sædvanlige runde eller aflange Skjold, der kunde føres paa Armen,
et stort firkantet Træskjold, der næsten fuldstændigt dækkede Krigeren, og
som i Særdeleshed blev afbenyttet af Bueskytterne og ved Belejringer.
Efterhaanden som Rustningen fuldstændiggjøres, bortfalder Skjoldet ved Rytteriet,
hvorimod Fodfolket endnu i det 16de og Begyndelsen af det 17de Aarhundrede
har et rundt Skjold, der enten er forfærdige! af Jern eller Træ eller ogsaa,
navnlig i Italien, er tildannet af tykt, presset Læder.
Kunsten at smede Vaaben stod allerede i gamle Dage paa et forholdsvis
højt Trin, og paa Korstogenes Tid udvikledes den end yderligere ved
Berøringen med Orienten, der var og endnu er berømt for sine udmærkede
Hug-vaaben, hvortil Materialet faas af det ikke mindre berømte, fra ældgamle
Tider tilvirkede, indiske Staal (Wootz). Særlig mærkværdig er Orientalernes
Kunst at bearbejde Jernet i kold Tilstand; .saaledes t. Ex. ere altid
hindo-stanske Skjolde smedede koldt af to Jernstykker, et Midt- og et Randstykke,
en Kunst, som har bevaret sig i Delhi endnu til den seneste Tid. Jo færre
Forsiringer et saadant Skjold har, desto større Værdi har det; viser
Overfladen en eller anden i Guld damaskeret Blomst eller anden Prydelse, som ej
passer ind med det øvrige, har i Reglen Smeden dermed villet skjule en eller
anden Fejl.
Panseret, der i Europa først kunde naa den fuldendte Form som et
virkeligt Jernvæv, eller en Fletning, efterat man i det 14de Aarhundrede havde
opfundet Kunsten at trække Jerntraad, var, som vi allerede ovenfor have set,
i Orienten langt tidligere kjendt, fordi man der bedre forstod at smede den
fine Traad; de enkelte Ringe bleve paa en Ambolt med Stempler nittede
saaledes, at de i Nitningspunkterne erholdt Formen af et Bygkorn, hvorfra
Udtrykket cotte de mailles à grain d’orge hidrører. Efter Mindesmærker og
Digtere synes det dog rimeligt, at ogsaa i Europa enkelte Panserskjorter ere
forekomne før den angivne Tid.
Efter Pladeharniskets Fremkomst i Løbet af det 14de Aarhundrede
bliver ogsaa dettes Forfærdigelse til en virkelig Kunst. Harnisksmeden maatte
med sit simple Værktøj kunne drive Jernplader i hvilkesomhelst Former og
fremstille Figurer derpaa i ophøjet Arbejde, en Kunst, som i den
Fuldkommenhed nutildags næsten ganske er forsvunden; i vore Dage vilde man bruge
Maskiner for at danne Hjelmens hvælvede Del, Kalotten, i et eneste Stykke,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
