Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Krigsvaabnene - Blanke Vaaben og Dækvaaben - Damaskenerklinger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DAMASKENERKLINGER.
55
Damaskenerklinger. Af en helt anden og ejendommelig Art ere de
Sirater, som udmærke de ægte Daniaskenerklinger; de ligge nemlig i selve
Massen og vise sig derfor paany efter hver Afslibning. De fremkomme ved
den særegne Maade, paa hvilken Vaabnet tilvirkes, og ere derved et Bevis
paa god Kvalitet, saa at de altsaa have en højere Betydning end kun at tjene
til Forskjønnelse. Tyrkerne og Perserne skjelne mellem fire Sorter
Dama-skenerstaal, nemlig 1) Kirk-nerdéven, »fyrgeogtyve Afsatser«, saaledet kaldet
af de tyve bølgeformige Afsatser eller rettere Striber, som synes at løbe tvers
over Klingens Længdeaarer paa hver Side deraf, og som give den en vis ydre
Lighed med en flydende Bæk; Klingens Farve er graa eller sort. 2) Kara
Khoraçan, af hvilket Klingerne faa en stor Mængde bølgeformige Linier og
blive næsten ganske sorte. 3) Kara-taban med bølgeformige Linier paa den
mørkegraa, glinsende Klinge og 4) Scham, egentlig det arabiske Navn for
hele Syrien, i indskrænket Forstand ogsaa for Damaskus, og under hvilken
Betegnelse alle øvrige Damaskenerklinger sammenfattes, selv dem fra
Kon-stantinopel, som ere de mindst smukke. Perserne skjelne dog egentlig mellem
ti Sorter, hvoriblandt ogsaa en guldglinsende. Af de fire anførte Hovedsorter
ere de to førstnævnte de bedste. I Indien og i Særdeleshed i Delhi skal
Kunsten at smede Damaskenerklinger have bevaret sig renest; som de bedste
Klinger anses de, der skrive sig fra Assad ’Oullah, Shahen x4bbas den Stores
berømte Vaabensmed.
Om den Maade, som Orientalerne følge eller fulgte ved Tilvirkningen
af deres damaskerede Klinger, har man i Okcidenten ikke nogen sikker
Kundskab, eller rettere, for saa vidt man tør antage, at Nøglen til Gaaden nu er
funden og da navnlig i Rusland, ikke tidligere vidst mindste Besked.
Damaskeringens ejendommelige Blanding af afvexlende lyse og mørke Linier maatte
lede til den Tro, at Klingerne vare smedede af to Slags Materiale, af Staal
og Jern eller af haardt og blødt Jern, som ved en Mangfoldighed af
Svejsninger vare bievne saaledes blandede mellem hinanden som Klingens Figurer
udviste. Fra en saadan Antagelse ere alle de Efterligningsforsøg udgaaede,
som til forskjellige Tider ere anstillede i Solingen, i Frankrig, England og
Italien, og man er bleven staaende ved denne Fremgangsmaade, som
naturligvis tillader en Mængde Variationer, da man herved i Virkeligheden kan
frembringe ret smukke Damaskeringer, hvorvel de kun have lidt eller intet
tilfælleds med de ægte. For t. Ex. at tilvirke damaskerede Geværløb, gaar
man frem paa følgende Maade: tynde Stænger eller Baand af Jern og Staal
lægges afvexlende over hverandre og svejses sammen til et Stykke, som under
Hammeren strækkes til en Stang; i glødende Tilstand vrides derpaa denne
Stang skrueformigt om sin Axe, hvorefter den, om man vil, hugges i to Dele,
som atter svejses sammen, atter udhamres, atter vrides o. s. v. Sluttelig
smedes Stykket til et Baand, som vrides om en Jerndorn, omkring hvilken
nu Geværløbet smedes, idet de enkelte Spiraler svejses til hverandre.
Den bedste Maade at frembringe Damaskeringer er angivet af Italieneren
Crivelli og er en Tillempning af den her beskrevne. Smedede Staalbaand at’
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
