Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Krigsvaabnene - Blanke Vaaben og Dækvaaben - Tilvirkningen af de blanke Vaaben
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
54
TILVIRKNINGEN AF DE BLANKE VAABEN.
om de berømte Klingesmede og Sværdfegere i Nürnberg, Solingen, Herzberg,
Toledo o. s. v.; i Særdeleshed i Solingen, hvor endnu den Dag idag denne
Fabrikation staar i høj Anseelse, indførtes efterhaanden adskillige Forbedringer
i Formen af Hug- og Stødvaabnene, medens samtidig Maaden at hærde, slibe,
polere, gravere, ætse og forgylde Klingerne blev mere og mere fuldkommen.
Ogsaa engelske og franske Fabriker udmærkede sig tidligt ved deres
fortræffelige Arbejder. Naturligvis kan man i vore Dage med de bedre Hjælpemidler,
som staa til Raadighed, forfærdige Klinger ligesaa gode som andre Staalvarer,
men Idealet for alle Hugvaaben, den ægte Damaskenerklinge, har man dog
ikke kunnet naa; det ligger maaske ogsaa i, at Begjæret efter saadanne
Mesterstykker er blevet ringere.
Medens tidligere en Blanding af Jern og Staal udgjorde Materialet til
Klingen, fabrikeres denne i den nyeste Tid udelukkende af Staal; Maaden at
tilvirke den er i sine Hovedtræk den samme som for andre skjærende
Staalvarer. Er Klingen færdig fra Smedien, slibes den paa en stor, vaad Slibesten,
Ryggen og Fladerne paa tvers, Eggen paa langs; til Slibningen af
Fordybningerne paa Siderne bruges ligesom ved Barberknivene Stene af ganske ringe
Diameter, som dreje meget hurtigt om og ligeledes slibe paa tvers. Er der
dobbelte Fordybninger, sker deres Slibning paa langs af Klingen ved smaa
Stene, som have to parallele tøndebaandslignende Ophøjninger. Efter
Slibningen følger Poleringen med Smergel mod Skiver af passende Form, hvilken
Polering sker efter Længden undtagen paa omtrent de to sidste Tommer
nærmest Angelen, hvor den sker paa tvers; den sidste og fineste Glans gives
Klingerne paa Træskiver, som indgnides med Trækul og glattes med Blodsten.
De færdige Klinger prøves paa forskjellig Maade med Hensyn til
Haard-hed, Styrke og Elasticitet. En af Prøverne bestaar saaledes i ved et
langsomt men vedvarende Tryk paa Angelen at bøje den med Spidsen fastgjorte
Klinge; Bøjningen, som foretages til begge Sider, maa da vise en regelmæssig
Bueform og fuldstændigt forsvinde, naar Trykket høi;er op. En anden Prøve
bestaar i med al Kraft at slaa med den flade Klinge mod et Bord eller en
rund Træblok. Den mest afgjørende Prøve bestaar dog i med Skarpen af
Klingen og paa tre forskjellige Steder deraf at hugge mod en paa Højkant
staaende, 2—3 Linier tyk Jernskinne; efterlades der herved ingen Ar, maa
Klingen utvivlsomt være god.
Ofte undergaar Klingen en eller anden yderligere Behandling for at
erholde et smukkere Udseende; saaledes t. Ex. kan man over Kulild give den
en blaa Anløbning. Ved Hjælp af Bladguld, som lægges paa i hed Tilstand
og siden gnides med Polerstaal, frembringer man Sirater, som især paa blaa
Grund tage sig godt ud, eller ogsaa kan man anvende en Ætsning, som kun
uegentlig kaldes Damaskering, og som naas ved paa den polerede Flade at
anbringe en Ætsgrund (Fernis ell. lign.) til Dækning af de Dele, der skulle
forblive blanke, derefter udsætte de ubeskyttede Dele for en Paavirkning af
Syre og sluttelig bortfjerne Ætsgrunden; man faar derved lysende Sirater paa
mat Grund.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
