Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Krigsvaabnene - Haandskydevaabnene - Indledende Bemærkninger - Geværprojektiler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
g4 INDLEDENDE BEMÆRKNINGER. GEVÆRPROJEKTILER.
særlige Kompagnier Jægere og Skarpskytter. Den krigeriske Anvendelse af
dette Specialvaaben gjorde dog kun ringe Fremskridt i det følgende
Aarhun-drede, uagtet der dog gjordes Forsøg paa at gjøre det mere anvendeligt for
Hæren; Frederik den store havde nogle Frikompagnier øvede Jægere, og vi
finde dem ogsaa i andre tyske Kontingenter, endnu ved Udbrudet af den
franske Revolution. Den napoleonske Krigsførelse, der ifølge hele sin Retning
fordrede et muligst simpelt, for Massevirkningen egnet Vaaben og ikke kunde
gaa ind paa komplicerede Enkeltheder, lod de riflede Geværer saa godt som
helt forsvinde saavel i de franske som i Rhinforbundets Hære; de holdt sig
dog endnu andre Steder og anvendtes med Held t. Ex. af de spanske
Guerillaer og af Tyrolerne 1809, men navnlig kom de igjen til Ære gjennem de
frivillige Jægere under den tyske Befrielseskrig. Paa Kjøbenhavns Tøjhus
forefindes endnu et lille Parti Rifler med Hjullaas.
Uagtet Riflens Skudsikkerhed lige over for det glatløbede Gevær
overalt var anerkjendt, havde Vanskelighederne ved Behandlingsmaaden og
Ladningen tilfølge, at den, som anført, kun anvendtes i ringe
Udstrækning; en nødvendig Betingelse for, at den skulde blive
almindelig anvendt som Krigsvaaben, var, at Kuglen fik et
tilstrækkeligt Spillerum, saa at Geværet blev let at lade, men at
dog Spillerummet ikke blev større, end at Kuglen let kunde
drives ind i Riffelgangene. Den, der gav den første Impuls til
de Forbedringer i denne Retning, som ledede til de senere
Resultater, var den franske Kapitain Delvigne, som Aar 1826
foreslog at gjøre Krudtkammeret noget mindre end Løbet; Kuglen
stødte da ved Ladningen imod Kammerets forreste udhulede Del
og blev ved nogle Slag med Ladestokken sammentrykket
saaledes, at den udfyldte Riffelgangene. Forsøgene bleve afsluttede
1833 og førte til, at der blev forfærdiget endel saadanne Rifler
til den franske Hær. Imidlertid bestræbte man sig stadigt for
at forbedre Opfindelsen, dels ved nøje at bestemme Riffelgangenes Form og
Dybde, dels ved forbedrede Patroner, indtil Aar 1844 først den franske
Artillerioberst Thouvenin foreslog i Bunden af Kammeret at anbringe en Staaltap,
hvis forreste Ende ved Ladningen trængte ind i Kuglen og udvidede denne,
og kort Tid derefter Kapitain Minié fremkom med Spidskuglen, Opfindelser,
der vare af saa indgribende Betydning, at Opgaven maatte anses for løst, og
det glatløbede Gevær for erstattet af Riflen. I Danmark fulgte man de nævnte
Opfindelser med stor Opmærksomhed; allerede 1848 var det fastsat, at
Tapriflen skulde indføres i den danske Hær, og da endelig Minié noget senere
fremkom med det i høj Grad sindrige Forslag at lade Tappen bortfalde og
paaviste, at et Gevær, der ladedes med den af ham opfundne, bagtil udhulede
Spidskugle, som ved Affyringen udvides og trænger ind i Riffelgangene, kunde
erstatte Tapriflen, blev der foretaget en Række Forsøg med disse Kugler,
hvilke førte til, at Minié-Riflen blev indført i den danske Hær, og at samtlige
Fig. 32.
Miniés
Projektil.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
