Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Krigsvaabnene - Haandskydevaabnene - Indledende Bemærkninger - Fænghætten - Riflede Geværer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
INDLEDENDE BEMÆRKNINGER. FÆNGHÆTTEN RIFLEDE GEVÆRER. ßß
tilsidst det eneste Infanterivaaben, skrive sig fra det 18de Aarhundrede og
navnlig fra den preussiske Hær. Vi skulle blandt disse Forbedringer nævne
de under Frederik Wilhelm I. 1730 ved Leopold af Dessau indførte
Lade-stokke af Jern, der i Begyndelsen vare koniske, men som Prinsen af
Brunsvig 1774 gav en cylindrisk Form, for at man ikke skulde have nødig at
vende dem. Under Frederik den store, som lagde særlig Vægt paa Ildens
Hurtighed og derved opnaaede store Resultater, fremkom de koniske
Fæng-huller, som ved Ladningens Nedtrykken lode Krudtet løbe ud paa Panden
og derved gjorde Anbringelsen af særskilt Fængkrudt unødvendig. løvrigt
vare Datidens Geværer endnu temmelig ufuldkomne, og det var kun ved en
mesterlig Dressur af Mandskabet, at der naaedes et omtrent horisontalt
Anslag og en kardætskagtig Massevirkning af Liniernes Ild.
Omtrent Aar 1800 træffe vi en ny Opfindelse, idet Skotlænderen
For-syth opfandt Perkussionslaasen; allerede 1808 tog Franskmanden Soulli
Patent paa det første franske Perkussionsgevær, og derefter blev der i meget
kort Tid udtaget over 1200 forskjellige Patenter paa Forbedringer af denne
vigtige Opfindelse. I Begyndelsen anvendtes ikke Fænghætter, men
Fæng-satsen tildannedes som smaa Kugler eller Rør, indesluttede i Vox eller Fernis,
og de første Perkussionsgeværer vare indrettede til Bagladning. I 1818 blev
Fænghætten opfunden i England, og fra denne Tid skrive sig de mange
alvorlige Forsøg i Udlandet paa at overføre Opfindelsen paa Militærgeværet.
Hos os bleve de første Forsøg foretagne af daværende Kapitain Magius og
Bøssemager Løbnitz; i Aaret 1841 afsluttedes Forsøgene, og Forandringen af
den danske Hærs Stenlaasgeværer blev derefter udført i Løbet af nogle Aar
ved Kronborg Geværfabrik.
Den vigtigste Forandring og den, som ogsaa vore nyeste Ildvaabens
Projektiler have at takke for deres Baners Regelmæssighed, var imidlertid
Indførelsen af Riffelgangene, der give Projektilet en roterende Bevægelse
om dets Længdeaxe og derved bevare det i dets engang erholdte Retning.
Riflede Bøsser og Geværer havde iøvrigt længe været kjendte; de ere en tysk
Opfindelse, hvad enten man nu tilskriver Kasper Zollner i Wien (1480) eller
August Kotter i Nürnberg (1520) eller Wolf Danner sammesteds den største
Andel i Æren derfor. Om Rotationens store Betydning for Bevarelsen af
Projektilets Retning havde dog sikkert ingen af de nævnte Mestere nogen
tydelig Forestilling; de forsynede Løbet med indskaarne Render for at lette
Neddrivningen af den med et fedtet Plaster omgivne Kugle, og at de valgte
den snoede Rifling var maaske kun, fordi de ved Projektilets drejende
Bevægelse haabede at overvinde Luftmodstanden.
Riflede Geværer ere bevislig bievne anvendte 1498 ved en
Skiveskydning i Leipzig, og de have fra den Tid af paa Grund af deres større
Skudsikkerhed stedse været de mest yndede Vaaben i Skydeselskaber. I Krigen
derimod optraadte de først i Begyndelsen af det 17de Aarhundrede, da der
blandt de polske Tropper fandtes et større Antal Skarpskytter; Landgrev
Wilhelm af Hessen oprettede Aar 1631, og Kurfyst Maximilian af Bajern Aar 1641
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
