Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Krigsvaabnene - Haandskydevaabnene - Bagladegeværet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BAGLADEGEVÆRET.
67
Allerede fra Midten af det 17de Aarhundrede foretoges Forsøg paa at
tilvejebringe hurtigskydende Bagladevaaben, og disse Forsøg fortsattes i det
følgende Aarhundrede. Vistnok vare disse ældre Opfindelser ubrugelige som
Militærvaaben, men næsten alle bære de Vidnesbyrd om stor Tænksomhed, og
Størstedelen af den seneste Tids Opfindelser have deres Forbilleder iblandt
dem. I Begyndelsen af det 19de Aarhundrede antoge Bagladegeværerne en
saadan Skikkelse, at de, omendskjøndt endnu behæftede med adskillige Mangler,
kunde finde praktisk Anvendelse i større Udstrækning. Blandt den Tids
Geværer, der danne Forløbere for de i Nutiden almindelig indførte
Baglade-geværer, maa fortrinsvis fremhæves den af Hall i Amerika opfundne
Baglade-riffel, hvoraf et større Parti alt var forfærdiget til de forenede Staters Hær
1825. Denne Riffel viser, at Amerika har Æren af at have tilvejebragt det
første anvendelige Bagladegevær. Snart efter fremkom imidlertid en Mængde
Bagladegeværer i Frankrig, hvoraf nogle ere eftergjorte her i Landet af
Rustmester Kyhl, og blandt hvilke navnlig det saakaldte Robertske Gevær og de
franske Voldrifler vare de mest fremtrædende. De franske Bagladegeværer
benyttedes meget som Jagtgeværer, navnlig de, der ladedes med en
Papirpatron med Metalbund, hvori Fængsatsen var anbragt; men da Vanskeligheden
ved at fabrikere slige Patroner tilfredsstillende i større Maalestok til passende
Priser var uovervindelig med den Tids mekaniske Hjælpemidler, fandt de ikke
Udbredelse i Hærene. Den danske Bøssemager Løbnitz har opfundet en stor
Del forskjellige Bagladegeværer, der udmærke sig ved Simpelhed og Styrke,
og navnlig kan fremhæves Rytterkarabinen, som endnu benyttedes i Krigen
1848, og som har tjent til Forbillede for et noget senere i Norge indført
Bagladegevær. Da de ovenfor omhandlede Bagladegeværer forfærdigedes i
Frankrig, opholdt Opfinderen af det preussiske Tændnaalsgevær, Dreyse,
sig som ung Arbejder i dette Land og fik derved Lejlighed til at gjøre sig
bekjendt med dem. Han konstruerede efter sin Hjemkomst det i den
preussiske Hær indførte Gevær, der dog ikke strax fremkom i en saadan Skikkelse,
at det egnede sig til Brug for Hæren, men efterhaanden blev forbedret, og
samtidigt blev der paa forskjellige Steder i Tyskland forfærdiget en stor Del
Tændnaalsgeværer dels til Forsøg, dels til Jagtbrug. Som bekjendt var
Tænd-naalsgeværet udleveret til enkelte Afdelinger af den preussiske Hær i Krigen
mod Danmark 1848, 1849 og 1850 og afløste i Tiden derefter Forladegeværet
i den preussiske Hær; da kom Krigen 1864 og senere 1866, og navnlig her
gjorde det sig ved sin Hurtigild gjældende lige over for Forladningsgeværet
paa en saadan Maade, at der næsten overalt i Europa foretoges omfattende
Forsøg med de dengang bekjendte Bagladegeværer, og hvor betydeligt disses
Tal var kan ses af, at der for en Kommission, som nedsattes i Springfield i
Aaret 1865, kunde prøves henimod 60 Bagladegeværer. Det var Amerikanerne,
som havde bragt det videst, og de havde ved Skabelsen af en formaalstjenlig
Metalpatron, samt af de nødvendige Maskiner og Redskaber til at forfærdige
den, Æren af paa en i alle Henseender tilfredsstillende Maade at have løst
Opgaven. Exemplarer af de bedste blandt disse Geværer skaffedes tilveje
5*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
