Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Krigsvaabnene - Haandskydevaabnene - Bagladegeværet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
68
BAGLADEGEVÆRET.
her i Danmark og bleve tillige med forskjellige Forslag af europæisk
Oprindelse underkastede en grundig Undersøgelse, hvilken ledede til, at
Reming-ton-Geværet og -Karabinen af Model 1867 bleve antagne til Brug i den
danske Hær. Med disse Vaaben er vor Hær nu hovedsagelig udrustet, men
desuden findes her endel Taprifler, der nærmest efter et engelsk Mønster ere
omdannede til Bagladegeværer. I Norge og Sverig indførtes ogsaa
Remington-Geværet.
Forinden vi begynde Beskrivelsen af de forskjellige Bagladegeværer,
hvilken Beskrivelse af Hensyn til Pladsen kun kan blive temmelig flygtig, selv
naar vi holde os til de Modeller, som virkelig ere indførte, ville vi give en
kort Oversigt over de nu i Almindelighed herskende Systemer.
Til det første Slags Bagladere høre da de , hvor Lukningsmekanismen
tillige skal give Tætning for Krudtgassen; hertil høre de ældre Modeller,
navnlig Dreyses Tændnaalsgevær, enkelte af de Modeller, efter hvilke de gamle
Forladere bleve forandrede til Bagladere, de saakaldte Overgangsmodeller,
som nu for Størstedelen atter ere forsvundne, og endelig Chassepots
Tændnaalsgevær. De ladedes med Enhedspatron i Papirhylse. Den anden
Hovedart af Bagladere er den, hvor Gassens hermetiske Aflukning sker ved
Patronen; hertil høre alle de nyere Modeller; de have den store Fordel, at
Gastætningen ved hvert Skud er ny, og at Lukningsmekanismen derfor væsentligt
kan simplificeres. Patronen, som hertil anvendes, bestaar enten efter
amerikanske Mønstre af en Hylse af tyndt Kobberblik, eller den rulles efter engelsk
Maade af Papir og Messingblik og forsynes med en Bund, dannet af fast
presset Papir, udvendig dækket af en Messingbeklædning. Tændmassen ligger
enten i Bundens Rand — Randantændelse, eller i dens Midte —
Centralantændelse. Tændmidlet, som i Reglen er klorsurt Kali eller Knaldkviksølv,
tændes ved Stødet af en stump Stift, Slagstift, der paa en eller anden Maade
ved Aftrækket drives imod Patronen; den frembringer dog kun et Indtryk og
ikke en Aabning i Patronen, hvis Funktion som Gastætningsmiddel den derfor
ikke forstyrrer. Borttageisen af den uforbrændelige Hylse sker efter hvert
Skud ved den saakaldte Udtrækker, en lille Hage, der udkaster den gamle
Hylse paa samme Tid, som Mekanismen aabnes til Indførelsen af den ny
Patron; ved enkelte Geværer sker dog Fjernelsen af Hylsen ved en Drejning
af Geværet. Lukningsmekanismerne kunne nærmest betegnes som
Cylinderlukning efter Dreyse eller som Bloklukning; ved sidstnævnte lukkes Løbet
med en Staalklods, der ved Aabningen enten bevæger sig om et Charniere
eller føres ned i Koulisser. Charnieret er enten anbragt paa Siden, og
Bundstykket aabnes og lukkes med Haanden, eller det er anbragt forneden eller
bagtil og sat i Forbindelse med Haandbøjlen. Antændelsen sker enten ved
Hjælp af en Hane, der virker paa Slagstiften, eller ved Hjælp af en omkring
en Naal eller Stift vundet Staalfjeder, den saakaldte Spiralfjeder, der driver
Naalen ind i Papirpatronens Tændsats eller Slagstiften mod
Metalpatronens Bund.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
