Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Krigsvaabnene - Haandskydevaabnene - Bagladegeværet - Jagtgeværer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
JAGTGEVÆRER.
83
hurtigtskydende Vaaben; det kommer derfor ikke saa meget an paa
at have indført det eller det Gevær, som paa at have sine
Soldater omhyggeligt og tilstrækkeligt uddannede og da navnlig i
Brugen af det Gevær, man har.
Jagtgeværer. Opfindelsernes Bog har i sit IV. Bind indeholdt en
Afhandling om Jagten. Vi give derfor her nogle Notitser om Jagtgeværet og
særlig om Haglskuddet, da Principerne for Jagtgeværets Konstruktion ere
aldeles de samme som for Krigsgeværet; man har vel gjort flere Forsøg med
at give Løbet en særegen Form indvendig, navnlig med at gjøre det snevrere
fortil, men den cylindriske Form maa dog ogsaa her anses for den bedste.
Ethvert Jagtgevær skal med Hensyn til sine Vægtforhold være
konstrueret for en Rundkugle, der passer til dets Kaliber. Ladet med en saadan
Kugle og x/4 til V5 af dennes Vægt i Krudt skal Geværet ved Affyringen kun
give et Stød, som lige netop kan mærkes. Er Stødet for stærkt, er Geværet
for let, thi af den til Vs af Kuglens Vægt beregnede Krudtladning til et
almindeligt Jagtgevær kan man kun borttage højst ubetydeligt, naar man ikke
vil formindske Anslagskraften. For nu at finde Haglvægten, som passer til
denne Krudtladning, lader man først med Hagl til Kuglens fulde Vægt og
skyder da paa den Afstand, til hvilken man vil indskyde Geværet, mod et
tørt Fyrrebrædt, hvis forreste Side er beklædt med hvidt Papir. Uden at
gjøre nogen Forandring i Krudtladningen formindsker man nu efterhaanden
Haglmængden, indtil man finder, at de enkelte Korn bore sig tilstrækkelig
dybt ind i Træet, og indtil at Spredningen paa Papiret, som naturligvis for
hvert Skud maa fornyes, er saaledes, at Mellemrummene ikke lade noget Vildt
slippe fri. Haglvægten vil paa denne Maade vise sig at udgjøre paa det
nærmeste tre Gange Krudtets. Det er klart, at Jægeren, hvis han vil være
fuldkommen sikker paa sin Bøsse, maa afveje eller afmaale Krudt- og
Haglladningerne til sine Patroner, og at han kun da, især naar der er Tale om
de større Haglsorter, kan være sikker paa at have ladet rigtigt. De større
Hagl lejre sig nemlig ikke saa tæt som de mindre; den, som derfor kun vilde
beregne sin Haglladning efter det Rum, den indtager, vilde ved de større
Sorter faa for lidt Hagl i Løbet. Den opmærksomme Skytte vil finde, at
hvert enkelt Gevær skyder bedst med en bestemt Sort Hagl; dette er en
Følge af Kornenes regelmæssige Lejring, som naturligvis afhænger af
Forholdet mellem Haglenes Størrelse og Geværets Kaliber. Naar man har hældt
Haglene i Geværet, er det hensigtsmæssigt at stille dette lodret og sagte at
støde det opad nogle Gange, da man derved faar en regelmæssigere Lejring.
Forladningen mellem Krudtet og Haglene skal adskille begge Ladninger
og ved Affyringen tjene som en Driveskive for Haglene. Den maa derfor
ikke forbrænde for hastigt, da ellers Haglene faa for uregelmæssige Stød af
Krudtgassen og en altfor stærk Spredning. Forladningen ovenpaa Haglene
skal kun holde dem sammen og forhindre, at de under Bevægelse falde ud af
Løbet. Om begge Forladninger gjælder det, at de ikke maa stødes for fast
6*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
