- Project Runeberg -  Opfindelsernes Bog (1. Udgave) / 7. De vigtigste Industri- og Haandværksgrene /
84

(1877-1883) [MARC] Author: Friedrich Georg Wieck, André Lütken, George Lütken
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Krigsvaabnene - Haandskydevaabnene - Jagtgeværer

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

84

JAGTGEVÆRER.

ned, da man ellers dels knuser Krudtet og indvirker skadeligt paa dets
regelmæssige Forbrænding, dels trykker Haglene for fast sammen, maaske trykker
dem flade, og derved modvirker deres regelmæssige Spredning.

Af de forskjellige Sorter Hagl anvender man af nærliggende Grunde
til de større Dyr de grovere, til de mindre de finere Sorter. Haglenes
Størrelse aftager med de stigende Bogstaver eller Nummere; gaas der ud fra, hvad
der i Kjøbenhavn almindeligt forhandles, kunne følgende Mærker betragtes som
passende: AAAA til store Dyr, AAA og AA til Dyr af Mellemstørrelse og
til Vildgjæs, A til mindre Dyr, BBB til smaa Dyr og Ræve, BB til Ræve,
B og Nr. 1 til Harer, Nr. 2 til Harer og Ænder, Nr. 3 og 4 til Ænder,
Nr. 5 og 6 til Høns, Nr. 7, 8 og 9 til Bekkasiner og Nr. 10, 11 og 12 til
Smaafugle. Denne Betegnelse er som anført kun den her almindeligt
gjæl-dende, men den kan være forskjelHg efter de forskjellige Fabriker og maa
derfor ikke tages absolut.

Der skal endnu omtales en Fejl, som mange Jægere begaa, nemlig at
lade Geværet i længere Tid hænge med Ladning i. Krudtet trækker som
bekjendt Fugtighed til sig, og Ladningen giver derved Anledning til
Rustdannelse; en Undersøgelse af et saadant Løb kan vise, at Rusten har ædt
dybe Huller. Den nævnte Uskik bliver derhos farlig, naar Geværerne have
paasat Fænghætte; Fænghætterne til Jagtgeværerne indeholde nemlig mest
Knaldkviksølv, og af disse Knaldkviksølvspræparater kan der under ugunstige
Opbevaringsforhold fremkomme smaa, for det ubevæbnede Øje usynlige
Krystal-naale, som ved den mindste Rysten gaa itu og bevirke Satsens Explosion.
Dette er Aarsag til, at Geværer undertiden gaa af alene ved Fænghættens
Paasætning, saa vel som til den »uforklarlige« Afbrænden af Bøsser, der vare
ophængte paa Væggen.

I den nyeste Tid er Bagladningsprincipet ogsaa trængt igjennem ved
Jagtgeværerne. Af de mangfoldige, næsten utallige Systemer, som ogsaa her
ere fremkomne, har i Særdeleshed Geværfabrikanten Lefaucheux’s i Paris
vundet berettiget Anerkjendelse, da det med en højst simpel og for
Jagtgeværer tilstrækkelig holdbar Mekanisme forener en solid Enhedspatron. Vor
Illustration (Fig. 60 — 61) viser os Geværet aabnet til Ladning. Stangen a
drejes fra venstre til højre, hvorved Tappen b stiller sig paa tvers af og
forlader Dobbelthagen c, Patronerne skydes ind ved ff, og Piberne løftes atter i
Vejret; Tanden d trykker derved atter Tappen b og med den Stangen a til
venstre, hvorefter et Tryk med højre Tommelfinger bringer a i sin faste
Stilling, saa at b griber ind i c.

Patronen, som navnlig leveres fra engelske og franske Fabriker, ses i
Fig. 61 saavel udvendig fra som gjennemskaaren. Hylsen er af tyndt Pap
og har forneden i en presset Kappe af Messingblik, der omgiver Bunden, en
opretstaaende Fænghætte, i hvilken ved Hanens Slag en Messingstift drives
ind; Knaldsatsen exploderer da og tænder Krudtladningen. Løbenes gastætte
Lukning bevirkes ved Patronhylserne, hvis bageste Ender støtte mod
Bund-stykket. Brugen af Enhedspatronen, der ved Ladningen sikrer Krudtet mod

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Oct 1 23:45:22 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/opfind1/7/0098.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free