Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Krigsvaabnene - Haandskydevaabnene - Den danske Hær - Det grove Skyts - Indledende Bemærkninger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DET GROVE SKYTS. INDLEDENDE BEMÆRKNINGER.
89
samling i Kjøbenhavn ikke, hvad Størrelse og navnlig hvad kostbare og historisk
mærkværdige Rustninger angaar, kan sammenlignes med de store Samlinger,
som f. Ex. findes i London, Paris, Dresden, Wien og Madrid, staar den, hvad
Haandvaaben og da navnlig Skydevaaben angaar, saa højt, at der kun faa
Steder findes en Samling, som er saa righoldig, og som navnlig i saa høj
Grad er i Stand til at give et fuldstændigt Indblik i de nævnte Vaabenarters
historiske Udvikling.
Det grove Skyts.
Indledende Bemærkninger. Baade de antike Kulturfolk og Middelalderens
Nationer brugte tilsøs og især i Fæstningskrigen forskjellige Krigsmaskiner,
beregnede paa med mange Menneskers forenede Kræfter paa nært Hold eller
paa nogen Afstand at frembringe ødelæggende Virkninger, som ikke stode til
at opnaa med de dengang ellers brugelige Haandvaaben og Fjernvaaben for
Enkeltmand. Paa dette Sted kan der dog saa meget bedre ses bort fra dette
Oldtidens og Middelalderens Artilleri af Væddere, Ballister og Katapulter,
Valsjynger, Manger og Blider, som det ikke er fra disse Krigsmaskiner, at
det nyere Artilleri har sin Oprindelse.
I Middelalderens Sø- og Fæstningskrig greb man ofte det Middel at
sætte Ild paa Fjendens Tømmerforskansninger og Skibe, og det har rimeligvis
været i dette Øjemed at man tidligst har benyttet den mekaniske Blanding af
Salpeter, Trækul og Svovl, som man kalder Krudt. Efter de rigtignok uklare
Beskrivelser af den »græske Ild«, som det bysantinske Kejserdømme brugte
mod sine Fjender lige fra det 7de Aarhundrede, maa der under dette
hemmelighedsfulde Navn have været indbefattet forskjellige Brandstoffer, af hvilke
Krudtet ikke har været det mindst vigtige. Ved Konstantinopels Erobring 1204
maa den græske Ild have ophørt at være en Hemmelighed; i det 13de
Aarhundrede omtale Krønikerne den som et af de Krigsmidler, Saracenerne besad;
samtidige arabiske Forfattere kjende baade Krudtets Sammensætning og dets
Brug til en Slags Krigsfyrværkerisager, og ligeledes hos vesterlandske
Forfattere fra før 1300 træffes der utvivlsomme, skjøndt noget forblommede
Vidnesbyrd om, at de have kjendt Krudtets Sammensætning og nogle af dets
vigtigste Egenskaber; men der er hidtil ikke fundet Spor af, at man før 1300
har fundet paa, at man ved at sætte en Kugle eller et andet Projektil
oven-paa en Ladning af Krudt i Pulverform i et i den bageste Ende lukket
Metalrør og dernæst tænde Krudtladningen gjennem et Fænghul i Røret kunde
bringe den ved Krudtets Forbrænding udviklede Gas til at drive Kuglen foran
sig ud af Røret med saadan Kraft, at den kastes langt bort gjennem Luften
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
