Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Krigsvaabnene - Det grove Skyts - Stenkugler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ÆLDSTE SKYTS. STENKUGLER.
91
Benævnelsen Lodbøsse synes fortrinsvis og omsider udelukkende at være blevet
brugt om Haandskydevaaben.
Saa godt som alt svært Skyts fra det 15de Aarhundrede — og ældre
kjendes nu ikke — har for saa vidt Grundform tilfælleds, som der til den
bageste Ende af det forholdsvis vide, oftest cylindriske Løb slutter sig et i
Bunden lukket, meget snevrere, cylindrisk eller noget konisk Rum, »Kammeret«,
bestemt til at optage den i Forhold til Løbets Kaliber ikke meget store
Krudtladning og derfor med et Fænghul boret gjennem Metaltykkelsen. Ved
Ladningen fyldtes Kammeret kun 3/s fuldt med Krudt, hvorefter dets Munding
lukkedes med en Træprop; Kuglen indførtes i Løbet foran Kammeret, saaledes
Fig. 66. Engelsk I8V2 "s Smedejerns Stenbøsse fra Mont-Saint-Michel (c. Aar 1423).
at den støttede mod Proppen; Kammerets Fænghul fyldtes med Krudt, som,
naar der skulde skydes, tændtes med en gloende Jernpind eller en Lunte.
Trods Overensstemmelsen i Grundformen falder det 15de Aarhundredes Skyts
dog ind under forskjellige Hovedtyper, eftersom Kammeret var fast forbundet
med Løbet eller til at skille fra dette for hvert Skud, og derhos eftersom
Pjecen var bestemt til at udskyde sin Kugle i nogenlunde horisontal Retning
mod et opretstaaende Maal eller til at kaste den i en høj og krum Bane for
at ramme Maalet i Faldet.
Den ene Hovedtypus finder man repræsenteret ved alle de meget svære
Stenbøsser, som haves i Behold fra det 15de Aarhundrede, dog ogsaa ved
Fig. 67. Tyrkisk 241/* "s Stenbøsse, støbt af Bronce Aar 1464.
samtidige Stenbøsser af just ikke overvættes store Dimensioner. Som Exempel
kan man benytte den største af to Smedejerns Stenbøsser, som
Engelskmæn-dene Aar 1423 maatte lade i Stikken ved en Belejring af Klostret
Mont-Saint-Michel paa Normandiets Kyst; den vejer henved 11,000 Pund; Løbet
har et Kaliber eller indre Tvermaal af 18x/2" og er knap 5 Kalibre langt
med en Metalførlighed af 3/2o—3/io Kaliber; Kammeret er halvt saa langt som
Løbet og 3/io Kalibre vidt og har vel rummet c. 20 Pund Krudt eller V12 af
Stenkuglens Vægt, c. 235 Pund; dets Metalførlighed er lidt større end dets
indre Diameter, saa at Kammerstykkets ydre Tvermaal dog er endel mindre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
