Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Krigsvaabnene - Det grove Skyts - Forbedring af Krudtet - Jernkugler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FORBEDRING AF KRUDTET, JERNKUGLER.
95
ligt med meget store Stenbøsser, som det kostede stor Møje at skaffe frem
til virksom Skudvidde, og som kun faa af den Tids krigsførende Magter besad
mange af; Ildvaabnenes Indførelse afstedkom derfor ikke nogen større
Omvæltning i den fra Middelalderen arvede Befæstningskunst før inde i det 16de
Aarhundrede. Ejheller kan man tilskrive Ildvaabnene nogen betydelig Andel
i den Forandring i Krigsførelsen i aaben Mark, som foregik i Middelalderens
sidste Aarhundreder, og som er betegnet derved, at det organiserede Fodfolk
gjorde Rytteriet Herredømmet stridigt. Vel brugtes Ildvaaben i aaben Mark
allerede ved Crecy 1346, og fra Hussitterkrigenes Tid optræde de fast paa
alle det 15de Aarhundredes Valpladser, idet Ziska skal have været den første,
som fra sine Vognborge brugte Skyts i større Omfang i Felten; men Skytset
var paa den ene Side for magtesløst endnu, paa den anden Side for
uhandeligt til ved Manøvrer at bøde paa, hvad det ipanglede i materiel Virkning.
Først mod Slutningen af det 15de Aarhundrede begyndte en ny Epoke i
Artilleriets Udviklingshistorie, hidført ved tekniske Fremskridt, som vel hvert for
sig kunne spores noget tidligere, men først henved 1500 i Forening hidførte
nye Former for Skytset og dets Tilbehør.
Den mere fabrikmæssige Tilvirkning, som efterhaanden blev Krudtet
tildel, medførte ikke blot, at det blev tilberedt af renere Bestanddele og at
disse bleve fuldstændigere sammenarbejdede paa Stampe- eller Valsemøller, men
tillige at Krudtet fremstilledes i Form af en kornet Masse i Stedet for som
et løst Pulver; i en kornet Krudtmasse forplanter Ilden sig langt hurtigere
fra den først antændte Partikel, Gasudviklingen foregaar hurtigere og
afstedkommer en større Kraftudvikling. Man kunde derfor opnaa samme
Kraftudvikling som før med en mindre Ladning af kornet Krudt; Stenbøsserne fra
Tiden efter Aar 1500 have derfor oftest Kammere til mindre Ladninger, end
de ældre. Eller man opnaaede med samme Kvantum af det kornede Krudt
— om Bøssen ellers var stærk nok — en meget større Hastighed for Kuglen;
man kunde endog med Nytte bruge meget større Ladninger af det kornede
Krudt uden Fare for, at endel af dette ikke skulde naa at komme i Brand,
før Kuglen allerede var drevet ud af Mundingen. Man lærte snart, at det
finest kornede Krudt egnede sig bedst for Haandskydevaaben, det grovere
kornede for svært Skyts, og fra omtrent Aar 1500 til den nyeste Tid har man
derfor i Reglen til Krigsbrug anvendt to Hovedsorter af Krudt, det fintkornede
Kjørne-, Musket- eller Riffelkrudt og det mere grovkornede Slange- eller
Kanonkrudt, i Reglen lidet eller slet ikke forskjellige i Sammensætningen, for
hvilken man mærkeligt tidligt fandt Forhold, der kom meget nær til det
theoretisk rigtige af c. 741/2 p. C. Salpeter, 12 p. C. Svovl og 131/« p. C. Kul.
Benyttelsen til det svære Skyts af Jernkugler, oprindeligt smedede, men
fra Midten af det 16de Aarhundrede næsten altid støbte, var et andet stort
Fremskridt. Allerede den større Haardhed gav Jernkuglerne et Fortrin for
Stenkuglerne; men fremfor alt gav den større Vægtfylde de første en betydelig
Overlegenhed i Evne til at overvinde Luftens Modstand og til at trænge ind
i faste Maal; i saa Henseende staar en 6 "s Jernkugle paa henved 29 Pund
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
